Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
fisker og den uundgåelige Olaus på Vangen med pipen i mun-
den.
Det var bra du kom, så kan du vel hjælpe mig til å få tobak i
pipen min, sier Olaus. De skjønner ikke det jeg roper til dem.
Oliver har intet imot å være den som kan engelsk, og da det
kommer et gangbræt iland stiger han ombord. Men Olaus er så
uforanderlig den gamle Olaus, han griner til den tobakken de
får, det er ikke mere end han kan lægge på øiet og han har
kjendt den bedre, tvi. Er det ikke en anden som har en god
stærk tobak, hvor er styrmanden?
Da er det som den engelske matros forstår de norske ord, men
det er vel bare at han læser på Olaus’ utilfredse ansigt, han
gjemmer kort og godt sin tobakspakke og går bort.
Oliver ser efter ham og en fjærn erindring flakker gjennem
hans sind. Har han truffet denne fremmede sjømand før eller
ialfald en som han minder om? Han kunde ha set ham i en
havneby, på en gate, i et hyrekontor, men hvor? Verden er så
vid og Oliver har været rundt i den.
Han træffer en anden av mandskapet og taler sit næsten bort-
glemte engelsk med ham, får vite hvor skibet kommer fra og
hvem i byen det skal til, alt er interessant og sætter ham tilbake
til hans forrige liv på sjøen. Han får vite hvor meget båten laster,
hvor mange mands besætning, hvor gammel kapteinen er, hvad
tid de har brukt fra Østersjøen og hit. Til gjengjæld fortæller
Oliver hvad han selv er, gammel sjømand, begyndte en næve
stor, var fuldbefaren da ulykken indtraf, da trantønden kom og
knuste ham. Nå, det har gåt en dag isenn siden og, for nogen
år siden berget han, sågodtsom alene mand, en stor havarist,
det var ikke dårlig av en krypling for eksempel, han kom i bla-
dene for det; nu i mange år hadde han været bestyrer av konsul
Johnsens pakhus dér borte. Han var gift og hadde fire ppt med
konen, en av gutterne var student.
Olaus på Vangen blir sandelig kjed av å høre på dene snak
på et uforståelig sprog og går iland. Englænderen er tålmo-
digere, det viser sig forresten å være styrmanden, andenstyr-
mand, han er ikke fin og pyntet, men tværtimot en kjærnekar,
han har endog litt interesse for den lille pussige småbyen han nu
skal-ligge og losse i. Oliver får det bedste indtryk av ham.
Da han går iland er han fuld av viden og kan samle sine kjen-
dinger om sig til rapport. Jørgen fisker er en tro tilhører, gam-
mel og støl, han står der han står og lytter, sier lite, hænger ved
talerens mund og går ikke sin vei, han er ingen traver nei. Det
er noget lydig over den slitte fisker, hans kone har vel bøiet ham
, i løpet av de halvhundrede år. Å men han er for solid til å være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
