Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
turer til nabobyerne utelukkende for å slås? Ikke tale om, Olaus
gjorde disse småturer for å få drikke litt desperat og stive sig
op. Den manglende hånd generte ham ikke, han kunde ikke
gripe med den, men den kunde løfte og bære. Å være enhåndet
er den lykke ikke å være uten hænder. Den lykke er det. Olaus
fortvilet ikke, han hadde en hånd. Han så visst adskillig ned
på den fete Oliver som hinket opover kaien og ikke engang
hadde ben, stakkaren.
De to kryplinger foragtet hverandre gjensidig og det er ingen
tvil om at Olaus var den overlegne. Oliver visste det og kunde
ikke bare sig for misundelse, den gav sig utslag i en påtrængende
medlidenhet med sin ulykkesbror, han ynket ham fordi ulykken
hadde gjort ham til dranker så han raset og banket konen. —
Jeg banker hende ikke ropte Olaus, det var bare da hun be-
gyndte å holde sig med andre. Pas du på din egen kone. — Da
blev Oliver så medlidende at det var rent svært og sa: Det
er stor synd å se på ansigtet dit, men endda værre er det med
hænderne. Du kan ikke hjælpe dig selv i et og alt, du kan
ikke engang træde i en nål. Jeg synes synd i dig.
Neivel, Olaus kunde ikke træde i en nål, det var netop en av
de ting han ikke kunde. Han var heller ikke fin og skjægløs og
kvindfolkagtig i ansigtet, tværtimot så var han benet og skarp
i ansigtet, mørk av skjæg og av hudfarve, minerkruttet som var
sprængt ind i hans kinder sat der for evig og vilde ikke lysne.
Olivers ansigt det var glat og rundt som en barnebak, med hæng-
ende kinder og fugtig mund. Det var lite tiltrækkende ved Olaus,
ved Oliver var det noget frastøtende. Å men det var allikevel
han som hadde det store overtak, han hadde et listigere hode, et
bedre omløp. Går han ikke endog i dette øieblik hjemover i den
skumrende kvæld og får en god ide: Her var kanske et høve til
å bli av med ederdunen, til å seile den ut av byen og landet i al
stilhet.
Se, han hadde nu denne ederdun på sit loft, en bunden kapi-
tal, det var til ingens skade at han løste den, det var tværtimot
til gagn for en hel familje, Olivers familje, som truedes med ut-
Kastelse. Som brøde opløste hele affæren sig til ingenting, den:
var fordelt på hundrede rapserier av en klype ederdun gjennem
en halv menneskealder. — Hadde mon byens ærede et renere
regnskap i dette samme tidsrum? Og korsom var: tyverierne
hadde han alt utført, at han avhændet kosterne og berget dem
for møl og rust skulde vel ikke øke hans skyld. Kunde ikke
ederdun ta skade av å ligge for længe på et loft!
Andre folk var ikke et hår bedre end han, enten hadde de
ikke fremfærd til å utføre en strek eller de var ikke nødt til det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
