Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Gå væk! kommanderer manden.
Postmesteren sier med nedslagne øine: Hadde De den paraply
da De kom?
Manden synes å tænke sig om: Hadde jeg ikke? Nå —
Men. pludselig kommer vel postmesteren i tanker om døren til
det indre kontor, til værdiposten, det vigtigste av alt, døren står
ulåset nu, på klem nu. Postmesteren iler derind og kort efter
høres et støn.
Da den fremmede var kommet ut i bakgården stanset han
brat, stod et øieblik og vendte så tilbake. Han trådte igjen ind
i gangen og hængte paraplyen på plass. Gjennem døren til kon-
toret så han postmesteren derinde. Han lå litt bakover i stolen.
Lykten stod og brændte ved siden av ham.
Så stiger den fremmede ut på gaten igjen og begynder å løpe.
Det stormer og regner. Oliver er kommet op fra kaien og ser
denne mand jage forbi sig. Det er jo andenstyrmand! tænker
han, det er grovt til tandverk han må ha! Hallo der! roper han
og vil minde om sine penger. Manden bare jager videre.
Hvad — dette blir Oliver mistænkelig. Hvorfor skulde desuten
andenstyrmand langt utover landet nu? Ved flod sjø i nat vilde
rimeligvis vinden kantre og uveiret lægge sig, så vilde hans båt
gå, visste han ikke det? Oliver roper en gang til efter ham, men
forgjæves. Da sætter han sandelig efter andenstyrmand utover
landeveien, og det er utrolige byks han gjør med krykken. Oli-
ver kan mere end kapgå når det gjælder. Og nu gjælder det
hans penger.
Han haler ind på løperen og ser ham stanse, hører ham gi et
slags signal — det er netop der hvor sletten har endt og veien
begyndt å gå hårdt ind i skogen, voldsomt ind i skogen, nuvel,
derfra er det at et signal høres. Oliver hører også et svar på sig-
nalet. Kvindfolkjagt er det ikke veir til, tænker vel Oliver da,
det må være noget andet som foregår, og hvad er det? Han byk-
ser bort til de første trær og stiller sig i skjul.
Han ser et par skikkelser som kommer ut på veien til anden-
styrmand og blir stående og stikke hoderne sammen med ham.
Det er meget mystisk, meget mærkelig. Da vinden bærer til
kunde han godt ha hørt lyden av deres snak, men han hører
intet, de taler altså ikke eller de hvisker. De er som gjenfærd der-
borte, de rører sig, ser kanske på hverandre, handler og vandler,
men tier. Oliver finder det hele uhyggelig, han kunde ville gå
bort fra stedet dersom han ikke hadde hat sit ærend.
Tiden lider, det er efterhånden blit over midnat og flod sjø,
vinden spakner, og pludselig blir det uro og hastverk i klyngen
derborte, gjenfærdene kommer, Oliver hører endog at det tales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
