Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
at han ikke vilde styrte sin søn i ulykke. Forresten kunde smed-
børnene godt være uskyldige, det kunde ingen si, den som kan-
ske visste mest om saken var den fremmede andenstyrmand, og
hvem kjendte ham?
Å den andenstyrmand og den Adolf med skibskisten, kanske
de værste forbrytere! Hadde de ikke også bedt Oliver om å ta sin
kone med ned på engelskmanden, de skulde ikke æte hende op!
Men Oliver tok heldigvis ikke Petra med og utsatte hende for
hvadsomhelst, han var ikke av det slag at han tok sin kone med
til nogen. Og nu viste det sig at hans sømmelighetsfølelse hadde
ledet ham ret, hun kunde være kommet op i et sandt forbryter-
bol —
Byen surret av sensation, bladet hadde en artikel som måtte
være skrevet av en mand med ordet i sin magt, politi-Carlsen
var hist og her og allevegne på undersøkelse, postmesteren
kunde man ingen ordentlig forklaring få av, han sat nedtrykt og
så mot gulvet og var overvældet. Han begyndte med å gi en slags
beskrivelse av en fremmed mand som han hadde støtt på i gan-
gen til postkontoret klokken omkring tolv om natten: manden
var gammel, med langt gråt skjæg, kanske hadde han maske; han
talte engelsk. Ved et senere forhør ændret postmesteren sin for-
klaring: at den fremmede kanske ikke var gammel, men tvært-
imot ung, han vilde ikke ha været istand til å overmande ham.
Manden hadde ikke paraply. Kortsagt, postmesteren talte bare
tull og forvirret alle, han var blit bløt, rammet av slag, doktoren
var hos ham og konstaterte hjærneblødning og åndelig sløvhet.
Herregud, han som før kunde tegne tårn og hus med søiler!
Og byen surret. Det var synd å si at ikke folk hjalp politi-
Carlsen og myndigheterne med efterforskningen, i de første dager
lot de nærmest alt andet ligge og ofret sig bare for den. I det
store opstyr druknet da helt og holdent en anden nyhet som nok
kunde ha fortjent opmærksomhet, den nemlig at konsul C. A.
Johnsen fik Ridderkorset av Danneborg. Hvem var optat av
denne hæder, hvem nævnte den? En notis på et par linjer i
bladet, en tilfældig lykønskning fra de få av byens folk som hus-
ket på det. Da satte jo fru konsul Johnsen mere pris på ut-
mærkelsen og telegraferte om den både til Scheldrup som nu var
kommet til New Orleans og til Fia som var i Paris.
VII
I storbyerne går man ut fra at folk i småbyerne næsten ikke
har det Gud har skapt av store tildragelser, det er en feilagtig
og fornærmende tænkemåte, de har sandelig falliter, bedrage-
|
|
|
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
