Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
rier, mord og skandaler like så vel som den store verden. Stedets
blad sender rigtignok ikke ut løpesedler om det, men en nyhet
spredes sikkert og snart fra vandposterne og når ind i de trang-
este kammers. Var det nogen i den hele kystby som ikke visste
besked om postrøveriet tidlig den næste morgen? Det skulde da
være gryn-Olsens, da det var folk som lå længe og ofte spiste
frokost på sengen.
Og like så lite som småbyerne mangler sensationerne mangler
de variation i dem, småbyfolk har al fornøden avveksling i til-
dragelserne. De skulde kanske være henvist til å leve og dø på
et postrøveri? Så skulde jo ikke nyheten så hastig være gåt av
den celebre sak. Doktoren holdt liv i den i det længste fordi den
på en måte lot ham stå som seirherre over en knust postmester,
men det tok ikke lang tid før folk blev lei av å drøfte den.
Hvad blev så enden? Det blev ingen ende, det kom ikke gang
i tingene. Den gamle eller unge mand som talte engelsk og som
kanske brukte maske, men ialfald ikke hadde paraply, denne
sandsynlige forbryter var ikke å finde. Det blev telegraferet efter
den engelske skib, men det hadde da alt lastet i Norge og var på
vei til en eller anden hjemlig havn. Det blev telegraferet også dit,
og da skibet kom frem blev vel også et slags forhør optat, men
det førte ikke til noget. Naturligvis kom det for en dag at Adolf
var Adolf, en smedsøn, norsk matros, men han var gift og bosat
i England og var på engelsk skute nokså godt skjærmet av det
engelske flag. Desuten var hans kaptein religiøs.
Andenstyrmand viste sig også å være nordmand, søn av post-
mesteren i en nærmere bestemt småby, ugift, med utmærkede
vidnesbyrd om god opførsel, ingen mistanke hvilet på ham —
farn måtte vel i tilfælde også ha gjenkjendt sin egen søn i den
fremmede i gangen, hvad han ikke gjorde. Forresten var det
atter dette med det engelske flag: at det engelske flag ikke vilde
ha værnet en forbryter en dag eller et øieblik, det visste alver-
den. Andenstyrmand og Adolf var altså for tiden i engelsk tjen-
este hos en religiøs engelsk kaptein, og om nogen utlevering
kunde det ikke bli tale.
Hvorfor hadde ikke disse to mænd besøkt sine forældre da
deres skib lå og losset på deres hjemsted? Ja se, det var et av
de mere delikate spørsmål som blev forelagt dem, men de svarte
fyldestgjørende også herpå: de vilde ikke fremstille sig for far,
mor og søskende med tomme hænder, og de hadde ikke endda
ævnet å lægge noget ordentlig op av sin hyre. Det var grunden.
Men Gud skulde vite — vidnet andenstyrmand — at han hadde
været iland og kredset om hjemmet mangen kvæld, set op til
vinduerne, skjælvet når han hørte nogen gå i dørene, foldet hæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
