Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
han fortalte doktoren om sin sortie fra dobbeltkonsulatet kniste
kanske begge herrerne sammen. Å dette om å dirigere skibe på
alverdens oceaner — det var jo en kjendt sak at konsul Johnsen
ikke hadde fuldt kjendskap hertil og at det var mest gjennem
sønnen Scheldrup at lastebåten Fia blev disponeret.
Doktoren syntes allikevel ikke tilfreds, han sa: Når alt kom-
mer til alt forstod han slet ikke malicen. Han sitter kanske i
dette øieblik og måler Danneborg på sig.
Apotekeren mener at han forstod.
Forstod? Hvad forstår han! Sa De kjæmpearbeide?
Jeg sa kjæmpearbeide.
Og Bolivia og Zurich? Men han kastet Dem ikke ut?
Det drager vel efter med ham. Han skjønner nok det hele til-
slut.
Ikke spor. Nei det var et mislykket påfund av os.
Doktoren går til gryn-Olsens. Han går dit ofte, næsten hver
dag i det siste, han har ærend. Værsønnen i huset, kunstmaleren,
var kommet på sit sommerbesøk med sin frue og sit barn. Bar-
net feilet ingenting, men den unge mor var som alle unge mødre
ængstelig og forlangte læge.
Doktoren hadde intet imot å komme i gryn-Olsens hus, han
tjente litt ekstra godt ved det, ja han begyndte endog å få smak
for det. Her var ikke altsammen så fint og avmålt, men her var
heller intet tilmålt, alt var bredde og overflod, det var litt ødselt,
litt sløsende. Umake damehansker kunde ligge og drive alt i en-
treen, dyre paraplyer stod knækket. Inde i stuerne var ingen
uorden, men alt røbet litt for god råd, i billedrammerne, i tæp-
per, i trækket på stolene; gardinerne hang helt til gulvet og
slæpet. Nei her var intet knusleri, men utstyret førte tanken
hen på selfmade formue, nye penger.
Hvad så! tænkte vel doktoren og drak den dyre vin og røkte
de gode cigarer, her var ialfald hjærtelag og gjæstfrihet og der-
til den redebonneste vilje til å anerkjende ham. Han sat mykt i
sofaen og alle hang ved hans læber, hvad så om pengene var nye!
Penger er penger, en million er ikke værre end et tusen. Og der
sat doktoren. Han kunde jo ikke være den som lot sig imponere,
men han så rigtig litt snau ut i disse omgivelser, hans løskrave
knirket irriterende på hans bryst og manskjetterne dem måtte
han idelig holde oppe med lillefingeren, ellers glidde de ham
ned på knokerne.
Nei det er ingenting som feiler barnet idag heller, sa han. Hun
skal bare ha nogen flere tænder for å bli lik sin vakre mor også i
det stykke.
Den unge frue dypt rødmende: Å det er godt! Vi var så rædde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
