Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
for hende igjen. Det morsomme er forresten at det ikke var mig
som var ræddest.
Konsul Olsen spør: Hvem var så ræddest?
Du, papa! Jo det må du indrømme!
Konsulen undskylder sig: Jeg var ikke rædd, men jeg syntes
ikke det var værdt at hun lå og pintes hvis det var råd for det.
Hun er opkaldt efter mig, doktor.
Det forklarer meget! sier doktoren.
Her var doktoren en anden mand, han slap å være på vakt
og stikke med nåler, man hadde respekt for ham allikevel. Han
optrådte venlig og værnende, han koset sig likefrem; i bevisst-
heten om at han var den overlegne utdypet han ikke kløften mel-
lem sig selv og disse mennesker. Her i huset var desuten godt
humør, det smakte ikke dårlig til en avveksling, doktoren var
ikke forvænnet med det hjemme, her var latter og sundhet, na-
turligvis var her også nogen barnagtig finhet.
Her kom og gik folk til stadighet. Foruten selve værsønnen
med familje hadde de også besøk av den andre kunstmaleren,
malersønnen, å de hadde tat ham med, han var rigtignok ikke
blit indgiftet i huset som hans kollega, men han var velkommen
han og, så han hadde fåt et loftsrum med tæpper og gardiner
til gulvet.
Og nu vilde denne malersøn male et portræt av doktoren.
Hvad skal De med det? spør doktoren oprigtig. Jeg kan ikke
kjøpe det, og De får det ikke solgt til andre.
Jeg vil male Dem for Deres ansigts skyld, svarer maleren. På
løn ses ikke! la han muntert til. Se, den malersønnen var aldeles
ikke værst, han kunde mangen gang være ordviss, han var
tændbar og stadig forelsket, han hadde også et ærlig ansigt, men
hans hænder var store og grove, doktoren så med uvilje på
disse hænder.
Ja mal væk! sa doktoren og lot likegyldig.
Tak. Men jeg vilde male Dem i Deres studerværelse, omgit av
medicinflasker og tykke bøker, optat av Deres videnskap.
Doktoren likefrem rykket til. En mærkelig kunstner dette, så
megen forståelse av en lærd person og hans virksomhet! Dok-
toren rørtes øiensynlig, en svak rødme kom over hans magre
kinder og han drak av sit glas for å skjule det.
Jo her i gryn-Olsens hus hadde han det godt.
Oprindelig hadde han vel ikke ventet sig meget her. Han
hadde villet adle dette hus som han hadde adlet andres huse,
Henriksens på Værftet, Heibergs, Davidsens krambod, Johnsens
på Brygga, nu var han kommet til å føle velvære her, så længe
det måtte vare. Han hadde desuten en anden ide: han kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
