Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
kommet istand mellem avdøde fru Henriksen og konsulen i sin
tid, for meget lang tid siden, mens fruen endda gik spillevende
om på jorden og var bare litt over tredive år. Slik var det vel.
Men nu stod værftet, det var den værste av alle ordninger, værf-
tet gik ikke mere, Kasper og alle de andre arbeiderne derute de
var nu ledige og hadde ikke andet å gjøre end vogte sine koner
for hverandre.
Scheldrup grep ind. Når de fremmede utsendinger fra kre-
ditorerne kom blev de vist ind i hans kontor hvor han sat alene
mand, herrerne fra Göteborg og Havre blev ikke længe hos
ham, han ordnet med dem, bukket dem på dør og satte sig igjen.
Hvad hadde han sagt for å tilfredsstille dem? Det var ikke det
han sa, men det han gjorde som gav herrerne et uforglemmelig
indtryk: han skrev ut checks på deres fordringer. Værsågod —
det ene under efter det andre! Dampskibet Fia stod vel for-
retningen i to hundrede tusen kroners værdi, hvor tok så hr.
Scheldrup Johnsen denne million ifra for å utligne tapet av ski-
bet? Det måtte være selve satan til forbindelser han hadde ute
i den store verden.
Han grep videre ind. Det kom for en dag at den gode Schel-
drup slet ikke var bare forretning — var han vel? Hans hjærte
kunde jo løpe av med ham. Han gik en middagsstund på hjem-
komstvisit til gryn-Olsens og kom derfra som forlovet mand.
Grep han så ikke ind! Det skete så selvsagt, hverken Scheldrup
eller frøken Olsen så tilhøire eller venstre, men gjorde det av på
stedet. Damen bad ikke engang om å bli behandlet nobelt, det
hele var enden på en barndomsforelskelse, begge fik det som de
vilde, begge trængte det. Det var just i de dager da sakfører
Fredriksen holdt sine travle møter med vælgerne, han hadde
ikke leilighet til å møte på andre slagmarker og hindre et gjen-
nembrudd, så måtte det gå som det gik. Javel, valgt blev han
jo — på det ene sted. Men han blev kastet på et andet. Aldrig
hadde vel sakfører Fredriksen regnet så feil: det vigtigste valg
gik ham imot. Han kunde ha tålt et politisk nederlag — til
næste gang, men frøken Olsens avgjørelse den var et tap for
ham for livet. Det hjalp ikke å famle hende om armen efterpå,
det hjalp ikke å tordne. Hvad hjalp så?
Han sturet en tid, en ukes tid. Å sakfører Fredriksen var
ingenlunde fortapt, hans vitalitet var så stor, han vilde frem, av-
veien der! Han strævet ikke til det store herredømme, han stræ-
vet til en stortingspolitikers høihet og hæder, han strævet til vel-
bergethet, til småbyrikdom, det var han æmnet til. Så skulde
han ikke nå så beskedne mål? Han er jo meget allerede, sin bys
ordfører, stortingsmand, formand i en endeløs kommission, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
