Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
landstedet, med ham selv og fruen fik det gå som det kunde,
han måtte vel kunne få nogen agenturer, et assuranceagentur —
Det sprang ut et stort smil på Scheldrups mund og farn så
det. Krænket i sin værdighet gjentok han at han vilde realisere,
betale alt og være hæderlig mand.
Scheldrup svarte: Vi realiserer ikke.
Jo, sa farn og fremturet i sin selvopgivelse. Og som den mand
Jeg er frasier jeg mig mine konsulater.
Ikke spor! sa Scheldrup fast. Vi har ikke så god råd på værdi-
fulde aktiva, sa han. Forresten hadde han nu gjennemgåt bø-
kerne, de var litt løst holdt hist og her og det var en feil, tal
er ikke omtrentlighet, tal er noget alvorlig, noget strængt, spøk
ikke med tall Men stillingen er ikke engang rigtig dårlig, papa,
vi skal vakkert gå hen og tape hodet. Lat disse omstreifende
herrer fra Kristiania og Hamburg og Göteborg og Havre komme
til mig herefter! sa han.
Sier du det?
Men på ett vilkår: at du hviler dig, papa.
Endelig brøt vel altså hans sønlige følelser igjennem, han for-
stod at farn trængte hvile. Og farn hadde så langtfra noget imot
å hvile sig, han hadde hat formeget å stå i, hans hår var intet
imot før, hans øine uten glans, dagene uten fred, nætterne uten
glæde. Men jeg kan da ikke bare gå og drive? sa han.
Scheldrup forkyndte: Jeg vil ha hele ledelsen. Du skal hvile.
Til å begynde med huserte Scheldrup uvørent med mennesker
og ting: han sa op Oliver Andersen på pakhuset, han inddrog
den årlige understøttelse og den årlige klædning til filologen
Frank, Olivers søn, han avskediget den gamle arvede vedhugger
som hadde tjent for hæder og sølvske i præmie i fru Johnsens
barndomshjem, han sa også op en viss forbindelse med Hen-
riksen på Værftet!
Folk stod igjen i klynger ved husvæggene og gjorde sig op
sin mening om tilstanden: Det var ikke til å tvile på at konsulen
var styrtet og at Scheldrup hadde overtat driften, det så man
på virkningerne rundt omkring, gode og onde virkninger som
alle blev drøftet ved vandposten. Å hvor kværnene gik! Der
hadde nu fru konsul Johnsen fåt sig en liten hat. Før så brukte
hun en stor hat med vide bremmer som blafret op og ned når
hun gik, ja det var næsten som om den hat hadde gangjærn
rundt omkring. Men nu hadde hun fåt sig en hat nogenlunde
maken til den som den lille fru konsul Davidsen gik med og som
ikke kostet stort. Det var vel Scheldrup som hadde grepet
ind, hvor grep han ikke ind? Den mystiske affære med værftet
gjorde han også op. Se, det var vel en liten ordning som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
