Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EE
263
han kan altså ingen møte, han er alene på sin færd, uten vidner.
Hvad skulde ellers vidner gjøre ham? Oliver er på fisketur, det
har Oliver lov til.
Å nu som før, som næsten altid i de siste tyve år, er det noget
ikkeulovlig over Olivers liv, noget på grænsen, stundom litt
utenfor. |
Han kommer ikke til å stjæle ederdun med slik finhet og
dygtighet idag som ellers, rigtignok kan han ikke gå den dyre
vare forbi uten å ta den, men han gramser, han fylder posen
med likt og ulikt, urensket. Det sker noget andet som optar ham
mere. Olivers sind slipper aldrig æventyret og æventyret har
endnu ikke sluppet ham. Hvad kommer han nu ut for?
Her ligger ingen fugl på reir, her er ingen æg, ungerne er ut-
klækket, Oliver har den bedste leilighet til å gripe til. Han un-
dersøker det nederste reir, graver tilbunds og finder papir i det
— papir altså, brever, hvad kan det være? Post, brever med fri-
mærker på, det er forunderlig. Han skyver dunlaget tilside og
samler brevene op, det er værdipost, der er oprevne konvolutter
med laksegl, men tømt for penger, der er rekommanderte brever
som ikke engang er åpnet, han læser tildels adresserne og kjender
eiermændene, folk i byen og folk utover landet, han finder på å
åpne et rekommanderet brev og støter på pengesedler, han åpner
flere og støter på pengesedler —
Æventyret.
Det tar Oliver hele eftermiddagen å gjøre ordentlig ifra sig på
fugleberget, han er blit havesyk, han ransaker flere og flere reir
som han kan komme til, finder nu og da det han søker og samler
det i houg, han blir rikere og rikere. Han ror bort fra fugleber-
get i skymningen med sit bytte, ror som en stimer, møter ingen,
er uten vidner. Han lægger atter til på øen som huset ham i nat.
Fra nu av og til han dør vil Olivers hjærte bæve ved erin-
dringen om denne oplevelse. I begyndelsen tok han feil og gjæt-
tet på at brevene skrev sig fra et forlis. Så husket han at bladet
nu og da hadde historier om utro postfolk som tømte brever for
deres værdi og derpå kastet dem på sjøen. Å men Olivers hode
hadde øvelse i å tumle med tvetydige ting, han skjønte snart den
rette sammenhæng, at her var resterne av en viss røvet banko-
post. Hverken han eller andre hadde vel glemt den store hæn-
delse, postmesterfamiljen hadde årsak til å mindes den, Oliver
selv husket en seddelpakke fra den tid. Men hvem nu tyven
dengang var, Adolf med skibskisten, han som kaldte sig Xander,
eller andenstyrmand, postmesterens søn, eller hvemsomhelst —
for et asen han nu viste sig å være, en fusker, en sørgelig
lærling! Her hadde han en leilighet uten like og brukte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
