Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
som en tåpe, stod i mørke ombord og plyndret bare de tykkeste
brever og hev resten på sjøen! Han bar sig ad som en ødeland
med det kostelige bytte, han bar sig ad som om intet var hellig
for ham. Oliver kunde forarges over hans adfærd. Da var de
umælende dyr ederfuglene som forstandige og utlærte menne-
sker, de bevarte en skat. Å ederfuglene de er så kloke, de gjør
bund i sit reir av hvad de finder, de gjør den av bankopost —
Oliver har ingen trang til mat, ingen trang til søvn, han bare
sitter ret op og ned til det lysner av dag, så sorterer han nøie
sin post fra havet, en post fra himlen og Gud, tar sedlerne ut
og stikker dem i sin indrelomme, samler brevene og brænder
dem. Så spreder han asken og utsletter hvert spor. Han selv kan
være godt tjent med sin fisketur, javel, men somme mennesker
kan også være vel tilfreds med at brevene nu er brændt.
- Så ror han hjem, ror som en stimer. Det er mandag morgen,
Oliver er slap efter spændingen og taler ikke stort i familjen,
men han er usedvanlig mild av sig og taknemmelig for hvad
han får til mat, han har jo penger i lommen og kan selv skjøte
på måltidet med søtvarer. Så går han på pakhuset.
I dagens løp stjæler han sig mere end en gang bak sækker og
tønder og tæller sine sedler, stryker dem, presser æselørene ut.
En og anden kunde kommer, de hilser medfølende på ham efter-
di han er opsagt, de beklager ham, Oliver svarer: Nå, Gud har
vel en råd for mig!
Inderst inde svulmer han. Der står han nu igjen på sit pakhus-
loft med penger i indrelommen og blir mere og mere til kar,
han er yterst snauslitt i klærne, men hans karakter tar sig op,
hans væsen blir fastere, det sker en ny reisning i ham. Intet un-
der, Oliver er nu på en top, på en tinde, synlig bare for sig
selv, det går over til hovmot, han blir rent ut sagt høi i kammen.
Ikke så at han vilde gå til hotellet, optræde som rik engelskmand
og forlange hest og vogn til turer i omegnen — ingen overdriv-
else. Da han gik hjem til middag fik han rigtignok den grille
å stikke indom et par butiker og betale gammel skyld, men
med et glimt av fornuft ombestemte han sig i tide. Herregud,
hans rikdom var nu heller ikke så overhændig, han kunde ikke
kjøpe en livrente for den; neivel, men den var såpas velsignet
stor at stakkaren fik mot, han torde mukke, han støtte krykken
i gulvet og sa til sig selv: Jeg later mig ikke kaste ut av pak-
huset, jeg går til konsulen! |
Først så kjøpte han med sig hjem adskillige lækkerier, å hit-
til ukjendte namnam i dåser og sølvpapir, fra denne stund av var
syltede pærer ikke længer et opspind og et æventyr for famil-
jen Oliver; følgen var da også at han forbauset mennesker som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
