Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
mand sammen og opgav alt. Den forfarne postmester fik en nat
et tryk på den uprøvede mennesketanken sin og blev dum og
stum fra det øieblik. Gamle, hæderlige smed Carlsen han tålte
ikke ondskap, tålte ikke å bli mistænkt for en søn som gik
med japanske skilderier på kroppen, han blev til et barn, gråt,
mimret, takket Gud for godt og ondt og ventet på døden. Oliver
han var av et seigere slag, mindre fin og nærtakende, mere
sorgløs, derfor det rette menneskestof, han tålte livet. Hvem var
dypere dukket end han! Men litt ny medgang, et heldig tyveri,
en vellykket kjæltringstrek gjorde ham til en tilfreds mand
igjen. Stod han så med palmer i hænderne? Oliver hadde været
ute i verden, han hadde set palmer, det var ikke noget å ha 1
hænderne.
Dagene går. Han hadde fred hjemme, gategutterne ropte ikke
efter ham, men Olaus på Vangen var efter ham når han kunde.
Oliver kunde nu ha været næsten lykkelig, men Olaus undte
ham det ikke, han spurte kryplingen i andre folks påhør om en
viss doktorattest. Oliver gik hjem og brændte attesten og ban-
det over den. Han undgik sin plageånd så meget som mulig og
var så heldig å ha en pakke tobak i lommen til ham da han traf
ham næste gang. Rollerne hadde skiftet så absolut, Olaus var
den overlegne.
Jeg synes synd i dig, sa Olaus.
Hvorledes smaker den tobakken? spurte Oliver. Den er vel
ikke rar?
Olaus var bare ubarmhjærtighet og spurte: Er det sant alt
de fortæller om dig?
Oliver kunde efter dette frygte for at han hadde git bort en
pakke tobak til ingen nytte, men endda slog han på at det vilde
ikke bli den siste; han tjente nu godt i Abels smie og kunde
hjælpe en god ven nu og da med tobak.
Jørgen fisker kom til og fik høre resten av Olaus sine ond-
skapsfuldheter, det krænket Oliver dobbelt at netop denne til-
hører indfandt sig, han hadde jo tidligere brisket sig adskillig til
Jørgen, desuten var han nu kommet i familje med ham. La
Olaus det spor finfølelse og takt i sine nærgående spørsmål?
Naturligvis ikke. Det siste han sa var at hvad skulde Oliver med
klær på? Kunde det ikke være slikt slag om han gik naken på
gaten! Så drev Olaus bort, fræk og høi i kammen.
Han efterlot Oliver i usedvanlig raseri. Jørgen fisker sa: Det
er ikke noget å bry sig om han Olaus! Men jo det syntes å være
noget å bry sig om, kryplingen hadde et olmt blik og stod en
stund og tygget med kjæverne. Jeg skal huske på han! sa han og
nikket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
