Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Det førte til intet å stå og godprate med oldingen Jørgen, han
hinket pludselig bort fra ham og slog ind i byens største gate.
Det var et held at det var lørdags kvæld og han var i pene klær,
han opgav ikke sig selv. Der stanset han utenfor skomakerens
vindu og så på damestøvler, han vinket til sig hvemsomhelst og
uttalte sig til dem, de var så høie disse damestøvler, de gik så
langt opover læggen og Oliver stod og smattet til dem og var en
uthaler i sit snak. Pludselig slynger en unggut et fældende øke-
navn mot Oliver, en latter fulgte, Oliver blev stum. Ja fottøi det
er nu snart for dyrt for almindelige folk, sier en bak ham. Det
er Jørgen fisker igjen. Oliver får atter mot, han lægger påny ut
om støvlelægger og smatter, å men det blev bare en svak avglans
av hans forrige prat med Jørgen, pokker forstod det, han måtte
være kjølnet. I sin desperation roper han høit: Nu går jeg på
dansesalen!
Han rustet sig ut, kjøpte luktendevand og hældte på sig så han
duftet lang vei, kjøpte gotter, kjøpte finskåret talg som han
vilde strø på dansegulvet. Se, han skulde ut på noget, skulde gå
sig en tur ut i lynet, Herren fryde mig, ut på kjærlighet og brude-
rov — avveien der! Gud vet, kanske var han tapper av motløshet,
hans liv var så ynkelig at det blev spøkefuldt, han var svett og
blek, han tar op lommespeilet og gnider sine kinder og gjør
sig litt deilig. Så åpner han døren og dunker ind.
Alles øine synes å vende sig mot ham: Oliver, sier de, Oliver,
haha! Han finder sig en bænk og sætter sig. Dansen går. Drag til
dig krykken din! varskuer en ung sjøgut og valser forbi. Hvad er
det han skriker for? Jeg skrek ikke på dansesalene i mine dager,
sier Oliver til de nærmestsittende. Han får snart nogen til å høre
på sig: Ja du var vel en ren støver engang, Oliver? sier de. Han
vagger med hodet og fortæller fra Alcasar i Hamburg og fra
Greenhorn i New York, alle slags racer og kulører hadde han
danset med og været kjæreste med, han hadde svinget malayer
og chineser, indianer og neger, en indianerpike var det nyde-
ligste han hadde kysset i sit liv —
Oliver er blek og svetter, det leter vel på den late mand å
agere så opspilet. De sier til ham at jaja nu skulde han ikke
tænke på slikt mere! og han svarer at hvorfor ikke? En så ild-
stærk natur som hans kunde ikke holde op, holdt aldrig op, de
så jo selv, nu gik han på dansesal. Se her, gutter, vil dere smake
nogen ekstra fine gotter!
Han uttalte sig om dansen, det var ingenting imot i hans tid,
den fyren som skrek så han kunde jo ikke valse, det var ikke
hælene som skulde danse, det var tæerne, og man skulde lette op
damen så hun ikke slet sig fordærvet. Dette var for elendig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
