Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
de bedre. Og ellers vilde jo han — Daniel — aldrig ha bryd sig
om hende.
Nei naturligvis.
Han tar sin skjæbne som en mand, tænker frøken d’Espard,
og da hun roser ham herfor tar han sin skjæbne endda mere
som en mand og blir overlegen: Javel Helena hun blev nu snart
lensmandskone, mens han — Daniel — strævet her på Torahus
idag som igår og altid. Hvad andet? Skulde han gjøre sig til
nar og sørge over en pike? Aldrig! Det var en gut nede i bygden,
han blev forsmåd og han kunde ikke bære det, han blev tyn-
dere og tyndere av krop og nogen år efter lå han lik. Det skulde
han bra ha gjort! Han kunde ha levet endda.
Døde han?
Ret ned. En dag var han færdig! Og Daniel blev vis og over-
moden, han kom med fyndord: Ånei man skal ikke gjøre sig for
fin til å stå ut med livet!
Frøken d’Espard syntes om det og holdt det kanske for hans
egen originale livsanskuelse. Det var det vel ikke, men det var
like godt for det. Hun hadde ikke talt med folk nede i bygden
og visste ikke at det blandt dem gik mange slike vise ord.
Så gjør Daniel gjengjeld og spør på sin side om greven der-
inde er hendes kjæreste, og det nekter ikke frøkenen helt. Men
nei, egentlig kjæresten hendes er han ikke, de har bare truffet
hverandre på sanatoriet og holdt sammen fra første dag. De
hadde så meget fælles.
Så blir det nok til noget engang! sier Daniel og nikker op-
muntrende. ;
Og frøken d’Espard svarer: Hvad som kan bli engang det
vet jeg ikke, men endda er det ingenting. Hvad skulde forresten
bli? Nei det blir ikke til noget.
Men nu har Daniel alt gjespet flere ganger og det er tegn på
at han er sulten, han ser også op på solen og later forstå at det
er mattid. Mens de går hjemover til husene spør Daniel hvor-
ledes det er på sanatoriet, at der er det vel gromt?
Åja. Jo. Rigtignok er det ikke som i utlandet, men.
Det er jo kommet en engelsk prinsesse, hører jeg?
Frøken d’Espard har vel ikke noget imot å bo under tak
med en prinsesse og svarer: Så sier man.
Ja at det engang skulde komme til å bli et slot og en kongs-
gård av den gamle sæteren derborte! sier Daniel og rister på
hodet. Og han begynder igjen å lægge ut om at det var han som
fik det første tilbud, at det var hans sæter de først og fremst
hadde villet ha. Han synes ikke å angre på at han hadde holdt
sig stiv og ikke solgt, men folk kunde gjerne vite at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
