Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
som hadde liten tid og kunde ikke være længe. Allerede den
første aften sat han i sin kones rum og viste tegn på utålmodig-
het, han spurte sin kone efter damen — hvor er så damen? sa
han.
Fru Ruben, umåtelig tyk og tungblåst, reiste sig og gik til
døren. Å hun var så tung, hun vraltet som en gående vade-
fugl; selv når hun kom nedad en trap pustet hun som om hun
steg opad den. Hun åpnet døren, kikket ut på gangen og lukket
døren igjen. Alt var trygt.
Her er så lydt, varslet hun, tal sakte! Damen? Det er ingen
almindelig dame, hun kommer når hun selv vil eller kommer
slet ikke, vi kan ikke sende bud på hende.
Konsulen misfornøiet med dette anstaltmakeri og med det
hele: Hvorfor har du fåt sat ind denne ekstra seng? Kunde jeg
ikke få mit eget værelse?
- Fruen undvikende: Det var pikerne. Jeg visste ikke — her
er kanske fuldt hus — -
Vrøvl. Her er ikke til å få puste i dette kot. Jeg spør hvad
damen vil?
Hvad hun vil? Fru Ruben talte og forklarte damens stilling:
hun var kommet i stor forlegenhet, hun sov ikke om natten,
hun var kommet på vandring, et ulykkelig menneske, skilt fra
manden, intet hjem, rotløs alle steder —
Det var svært! sa konsulen.
Damen hadde været her inde flere ganger, hadde banket på
til dette rum, hadde smilt og bedt om undskyldning, hun talte
ellers ikke med nogen. Fru Ruben var blit så forbauset den
første gang damen kom at hun hadde glemt å reise sig og
neie.
Hvor er hun fra? spurte konsulen.
Fra England. Visste han ikke det. Hun var lady, hendes mand
lord, minister, han sat i regjeringen.
Nå, sa konsulen, så er det hende jeg har læst om! Men kon-
sulen la ingen bret på det, og viste sig ikke meget interesseret.
Fruen måtte egge ham, hun talte direkte og sa: Hvad hun
vil? Hun er kommet i klemme, hun vil ha penger.
Det vil vi alle ha, svarte konsulen.
Det er synd i hende, hun står bomfast, hun får ikke hjelp fra
nogen kant.
Konsulen luter sig frem og stirrer på sin kones hånd: En ny
ring. Lat mig sel!
Å fruen hadde netop strøket sig over håret og nettet sig med
den hånd, manden kunde ikke undgå å bli opmerksom på den
fine juvel. Er den ikke deilig, sa hun. Jeg vilde ikke ta imot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
