Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
karakteren av, hvor personligheten? Hvad kan man ikke lære
op en papegøie til å si, hvad kan ikke en mand boklæse sig til!
Men han blir et menneske bare av kaste, som rektor Oliver en
filolog av kaste, han kan «sprog» og ellers intet.
Dette traf nu frøkenen litt personlig og hun indvendte fra al-
mindelig gymnasiestandpunkt: Men sprog er vel ikke det værste,
jeg skulde ønske jeg kunde nogen flere av dem.
Hvorfor? Hvad til? spurte han.
Hvorfor? Ja hvad lærer man sprog for? Det er vel for å ut-
vikle sin ånd, for å følge med i utlandets litteratur, for å bli
dannede mennesker.
Jeg overkommer ikke engang å følge med i vor egen littera-
tur, sier han.
Nei vor egen! svarer hun som sedvanlig.
Han blir pludselig ivrig og ubehagelig, stridbar, som om hans
sak er for god til å søles bort: sprog, fremmede folks bøker
— hvad i alverden! Vi har i de nordiske sprog en million bind
som vi hopper over for å komme til de «utenlandske». Om vore
er like så gode? Hvad om de kanske er en mon bedre, først og
fremst i en lettere tilegnelse! Og nu den intellektuelle ut-
vikling som skulde følge av sprogstudiet — se på filologen, rek-
tormanden: almindelig type, jevnt, uforskjellig fra de fleste
andre, altså ikke netop værre, hvad som jo heller ikke skulde
være meningen; men hvad er han bedre i? Høiere flugt, finere
tankeliv, dypere i visdom, stillere i motgangen, lykkeligere, mere
stjerneøiet? Ak, hvad kan man vente av ham, hans indre er jo
opfvldt av kram, av ord, ord og i det hele tat ord.
Det var svært!
Det er ikke til å fatte nei, å dømme efter mængdens estime
for ham. Menneskene får jo øie på denne utrolige figur, han
har tættet sit hode til med ordbøker, han har konsolideret sin
idioti, menneskene roper da og applauderer ham: prøv å greie
et par ordbøker til, bare et par til, se så, bravo, vi skal betale
for dig! Og alt dette sker for at han kan få oprette et utsalg,
en skole, han skal forsyne elever av menneskenes børn med sit
kram.
Hvad er så meningen, skal det ikke være sproglærere? Skal
det ikke være sprog i skolerne?
Kanske ikke, kanske slet ikke, hvad synes De? Hvad om man
sætter mere til end man vinder på «sprogene»? Livet er så kort,
man har ikke tid til papegøieri. Det å lære sprog skal ikke hun
og han og jeg av menneskene, det skal bare de særlig skikkede,
de som ikke rækker videre end til å utdanne sig til specialister,
til oversættere, tolker, dragomaner. Naturligvis undtar vi her de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
