Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195.
og kanske endda bare for en kort tid, ja og at han rotet sig
ind i nogen pengesaker og ikke akkurat på dagen betalte endel
småregninger! Var ikke hans blotte navn mere end godt nok,
vilde ikke en stenrik familje gripe ind, og måtte da ikke kre-
ditorerne skamme sig! Å det var værre for andre!
Har De det også ondt?
Åja — ikke netop for godt, men.
Og denne lille ulykkelige dame får selvmorderen til å røres
over sin egen misere så hans mund kommer til å bævre. Han
gir antydninger som han under andre omstændigheter ikke
vilde ha sluppet ut av sin mund, hendes deltagelse gjør ham det
puss å bli søt for ham, han har møie med å holde tårerne til-
bake. Det pokkers menneske, hun rugger den fasthet som han
så møisommelig har oparbeidet i samværet med Moss.
Hadde frøken d’Espard på sin side nogen skjult mening med
å bli sittende her og høre på ham? Gud vet, men hun var
meget fortrykt, meget oprådd, så at meget kunde undskyldes
hende.
Da hun spør ham om han ikke har hjem, har kone og børn
som venter ham og idelig skriver efter ham, nekter han dette
på en brysk måte og svarer tilbake at det var en merkelig
forestilling, hvad mente hun, hvorledes kunde det falde hende
ind?
Nei hun bare spurte, det var dumt.
Han reagerer: Nei netop dumt vilde han ikke si, slet ikke —
Jo hun måtte jo forstå at en mand som slog sig til her på
fjeldet så længe, at han ikke hadde efterlatt sig nogen kjære
der han kom fra.
Jo hør — hvad kunde være iveien for det? protesterer han
med en gang hissig. Hvad vet vi mennesker om hverandre,
kunde ikke både kone og barn være efterlatt? Han vilde gå så
vidt som å si at det kanske netop var av den grund en stakkar
kunde rømme tilfjelds. Ja jeg taler ikke om mig selv, skyndte
han sig å si, men om enhversomhelst anden. Jeg bare sætter det.
Det manglet ikke, hun får ham mere og mere åpenhjertig.
Han iakttok jo hele tiden å tale om alle andre end sig selv og
syntes vel at han skjulte sig godt, han utviklet for hende hvor-
for en mand kunde rømme tilfjelds: Det kunde hænde ham —
hænde en hvemsomhelst anden altså — at djævelen kom ind i
et hus og besatte lat os si en gift kone, og hvad fulgte så?
Barnet ligger der og glemmes, hele huset er glemt av Gud,
konen kommer ikke hjem på aldrig så længe. Ikke for å laste
hende, hun kunde jo også ha sine grunde, en ustyrlig natur
for eksempel, en ukuelig forelskelse, slikt har man set; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
