Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
hende. Hun fandt på forskjellige kunster med sig selv, stoppet
sig ut her og snøret sig hist, hoppet som en linerle i trapperne,
viste sig leende og sorgløs til alle — de andre damerne, drag-
erne, kunde bare våge å se noget mistænkelig på hende! Men
det var et kjåk å holde denne evige aktpågivenhet vedlike, hun
satte derved til i andre retninger. Nu utnyttet hun ikke mere sit
herretække, gjorde ikke længer forsøk på å skjule det gapende
tandhul i sin mund, hendes unge legeme var omformet, hun
måtte ikke længer stå isoleret på et gulv og være midtpunkt.
Og igår kom Daniel. Han kunde let ha ødelagt det hele, kunde
han, og hun tænkte med tilfredshet på at hun ikke hadde møtt
ham med det mindste raseri. Der troppet han op som en anden
kjæreste og generte hende og sendte bud ind til hende og kaldte
ansikter frem i vinduerne — hun hadde virkelig været passe
venlig og passe fremmed til ham og kaldt ham min kjære Daniel
som om han bare var en nabo.
Disse og lignende ting går hun og tænker på og er ikke mere
alvorlig, mere knuget. Ved den lille løe i skogen træder Daniel
frem og står midt imot hende: Jeg tænkte næsten du vilde
komme som ved disse tider, så gik jeg imot dig, sier han. Han
har slæden med og akter å hente hendes kuffert med det samme.
Hvad har du under armen? spør han for å si noget.
Det skulde du bare vite! svarer hun.
Ved hendes spøkefuldhet får han mot til å føle på pakken
og kikke. Pludselig tar han hende i armene og bærer hende ind
i løen —
Maken til fyr, gå din vei, er du gal!
Men det var ikke ubehagelig å bli løftet op fra jorden og
gjenvordigheterne et øieblik.
Hun trådte ind i sit nye liv på sæteren uten større forbe-
redelse og lot heller ikke forundringen over det uvante i om-
givelserne ta overhånd over sig. Ingen krumspring, ingen fak-
ter, hun sov sandelig godt om natten og langt ut på morgningen
den næste dag. Det kunde ikke nektes, hun var kommet i et
slags havn. .
Hun kastet et blik omkring sig på det par ting som stuen
indeholdt: foruten hendes kuffert, sengen, et bord og et par
krakker, borte ved ovnen et hvitt fat med perlekant, det var
vaskevandsbollen. Løierlig utstyr, men aldeles renslig og ikke
uten høvelighet, det var sæterforhold. Og her var en fyldig stil-
het omkring huset, Daniel var vel utendørs, og dersom Marta
var ved gruven i kjøkkenet så rørte hun sig ialfald ikke hørlig.
Da frøkenen vasket sig i perlefatet blev hun opmerksom på at
en vanddråpe fræste på ovnen — javel det var ild i ovnen, stuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
