Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Enten hun nu hadde ventet ham eller han uvilkårlig hadde
gjort et lite nik, hun reiste sig straks og gik ind med barnet;
litt efter kom hun ut igjen og imot ham.
Et møte, det var i skogen, det var hemmelig og det var længe
siden siste. De rødmet begge, Gud vet, det var vel av spænding
— og kanske av noget andet. De rakte hverandre hånden og
visste ikke større å si med en gang. Han så det tomme tand-
hul i hendes mund, men han så også at hun prøvde å skjule
det, han viste til hendes ar på haken og sa: Har De slåt Dem så
ondt!
Det er længe siden, det var i vinter. De ser godt ut, De hoster
ikke?
Nei. Visste De at det var mig som stod her?
Jeg skjønte det. Å det er ikke noget hekseri, jeg skjønte det
på Helmer at De var kommet, han som skysset Dem.
Hr. Fleming nikket og sa: Han gav også mig nogen oplys-
ninger. -
Nå, sa hun sukkende, jaja så vet De hvorledes det er fat!
Pause.
De ser godt ut, men De er litt fremmed. Hvorfor har De
skjæg?
Det kommer av — jo, ser De, jeg er jo litt indfalden, De skal
ikke la Dem skuffe, jeg er dyktig avpillet. Men jeg tænkte at
jeg kunde komme her og bli fyldigere igjen, jeg husket på Tora-
hus og sæteren og rømmekollerne. Desuten tænkte jeg at når
jeg kom med helskjæg til manden her, Daniel eller hvad han
heter, så kunde jeg av visse grunde være en anden end jeg var.
Han vilde ha kjendt Dem straks. Både han og Marta vilde ha
kjendt Dem.
Ja det var vel barnaktig tænkt. Lat os tale om Dem.
Nei ikke om mig. De ser mig som jeg er! Og for å ha det unda-
gjort sa hun pludselig: Se her, jeg har også mistet en tand!
Ja hvad så?
Det er ialfald ikke noget pent ved det.
Han sa smilende: Det vilde ikke ha været penere med en
hugtand på det sted. Nei lat mig nu høre: De skal jo giftes?
Pause.
Jeg har fåt barnet, sa hun.
Barnet — nå —
Han heter Julius. Stort barn, kan De tro, pent barn. Han sa
det skulde hete efter mig.
Hvem sa det?
Daniel altså.
Pause. Hver tænkte vel sine tanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>