- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
248

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

Hvad —?

Forulykket. Jeg har sagt hele tiden at denne fjeldspræng-
ningen er farlig, men her på stedet tar de ikke hensyn til farer.
Han fik et fjeldstykke over sig og blev knust.

Når hændte det?

Imorges, hører jeg. Første mineskud.

Her var nu så mange som var døde, man var blit vant til det,
interessen for dødsfald var endel svækket, men selvmorderen
holdt fremdeles regning med dem. Han omtalte piken fra byg-
den demonstrativt utførlig, fordi hendes død skyldtes intet
andet end maten, hun var glemt av de andre fordi ingeniøren
døde like efter og tok luven fra hende: Ingeniøren, sa selv-
morderen, javel, han tæller, han er en mere. Men hans død skyl-
des et ulykkestilfælde som kunde ha hændt hvorsomhelst. Det
er værre med den andre! Hvorledes er det, kan Daniel overlate
os en okse?

Nei han vil ikke sælge før til høsten.

Så må vi se å skaffe os spiselig mat fra andre kanter. Vi kan
ikke gå her og krepere.

Skal De ut og reise? spør frøkenen.

Nei. Bare en snartur til Kristiania.

XV

Flaget hang på halv stang, det var stort opstyr på sanatoriet,
mange folk siden ferien begyndte, ja og de för hit og dit og vim-
set. Sakføreren møtte frøkenen alt i gangen, han var alle ste-
der, var optat og meget sørgmodig.

Goddag, frøken d’Espard! De kunde ha kommet i en lykke-
ligere stund, her er alt sorg og fortvilelse idag.

Jeg hører det. To dødsfald.

Det er ikke til å nævne. Han var en overordentlig flink mand,
vi hadde vænnet os til ham nu, han var umistelig for os. Fandt
på muntre ting til gjesterne hver kveld, var pot og pande, ingeni-
øren her og ingeniøren der, efter alle kyndiges mening er det
gåt et stort skuespillertalent tapt i ham. Og skulde ende slik!

Hvad skulde jeg sagt —

De vil tale med hr. Fleming, han er visst på sit værelse, jeg
skal sende bud op.

Og den amerikanske familje?

Hvilket?

Den amerikanske familje som vilde tale fransk?

Nå, jaså. Jo den kommer, vi venter den om en tid, kanske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free