- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
249

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249

mere end en familje, mange familjer, selskaper. Her vil jo livet
og kuren gå sin vante gang, skjønt et dødsfald som ingeniørens
— jeg holder netop på å telefonere efter en ny arbeidsleder.

Ja så er altså ikke den familje kommet?

Lovise! kaldte sakføreren, vil De gå op og si til greven at
frøkenen alt er her og sitter og venter på ham. Værsågod frø-
ken, vil De gå ind i læsesalen sålænge! Undskyld at jeg er så op-
tat!

Hr. Fleming kom og de gik ind i skogen for å være alene.
Selv han var optat av ingeniørens død og begyndte å tale om
den, det var frøkenen som sa: Javel, men nu om os selv!

Ja vi selv! Vi må finde på noget.

De må aldrig mere komme til sæteren, sa hun, jeg er ræd for
Dem.

Har han sagt det?

a.

pe kommer jo virkelig ikke for hans skyld, sa hr. Fleming
overlegen, jeg går like forbi ham og til Dem. Forstår han ikke
det?

Det er netop det han forstår, og nu vil han ikke ha det læn-
ger.

Hvad skal vi så gjøre?

Han forlanger at De skal reise.

Hr. Fleming med holdning: Jeg reiser ikke.

Jeg sa at De var reist.

Taushet. Begge sitter der med følelsen av å være indestængt.

Vi må rømme, sa han. å

Frøkenen var dygtigere, hun indså det umulige i denne plan
og sa: Det har jeg nok tænkt på, men han vil indhente os før
vi er kommet halvveis til stationen. Barnet —

Barnet, selvfølgelig, ta barnet med!

Det må bæres, det er forlite, det kan ikke slippes et øieblik.
Nei, lat os tale alvor: Kan det ikke gjøres forbi — ordentlig —?

Jo, mente han, lensmanden var meget velvillig, han vil kanske
hjelpe til —

Hun avbrøt: Nei ikke lensmanden. Se her, De må gå til pres-
ten. Lensmanden, hvad skulde han? Men presten. Jeg har visst
hørt at det går an, De må gjøre indsigelse mot at jeg ekter en
anden, De er far til barnet og jeg er mor. Jeg skal skrive et
papir på det.

Jeg skal gå, sa han.

Hun var atter dygtig og var ikke viss på at det var farefritt
å gå frem på den måte heller. Loven vilde kanske gi Dem med-
hold, men den anden part, Daniel, hvad vilde han?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free