- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
251

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251

kunde oplyse at hun hadde truffet hr. Magnus imorges, at
han var reiseklædt og at han ymtet om å ta en snartur til
Kristiania.

Det er som jeg altid har sagt, utbryter sakføreren, De er
uundværlig her, frøken d’Espard! Må jeg drikke med Dem!

Mere triumf og mere misundelse.

Men det var ingen større stemning ved bordet, hele sana-
toriet var præget av sorg. Sakføreren kunde henvise til ingeni-
ørens tomme plass og riste på hodet, ingen talte høit; som vert
for det hele måtte sakføreren derimot være taknemmelig for at
frøken d’Espard livet litt op, hun lot sig ikke kue av damerne
ved sidebordet.

Efter middagen satte de sig i et avsides rum hvor hun skrev
sit papir. Hun var meget flink og erklærte like ut at det var hr.
Fleming som var far til hendes barn. Hun forstod også at de
trængte en erklæring fra doktoren om at barnet var fuldbåret,
og hun hentet erklæringen. Jo det gik strålende, hun var prakt-
fuld, var makeløs, tilsist gik hun uten videre med hr. Fleming
op på hans rum, det var som om hun fik — eller tok — dispen-
sation. Lite grand påvirket av vinen var hun vel også.

Hr. Fleming fulgte hende hjemover.

De var ikke kommet langt før de møtte to av sanatoriets
damer som allerede hadde været en tur efter middagen. Hr.
Fleming hilste høflig og de gik forbi. Frøken d’Espard sa uten
å ane uråd: Gud, hvor de misunder mig Dem!

Ved løen skiltes hun fra hr. Fleming. De var enige om at han
skulde gå til presten dagen efter, men hun var, fremdeles flink
og påpekte forskjellige ting som han skulde fremholde: Gjør
nu Deres bedste! sa hun, farvel!

De hadde fjernet sig nogen skridt. Pludselig kom Daniel far-
ende ut av løen: Så skal da djævelen —! skrek han og i næste
øieblik lå hans tunge hånd på hr. Flemings aksel. Daniel var
blodløs i ansiktet, også hr. Fleming bleknet, Daniel begyndte å
tale, å fræse: Nu reiser De, kom Dem væk! Hvad skal De her?
De skal reise straks og aldrig sætte foten Deres her mere, for-
står De hvad jeg sier?

Så sakte —! begynder hr. Fleming.

Daniel tar det ikke sakte, han skriker som en hest og rister
hr. Fleming, frøkenen iler til, hun hører en tæt banding og uhyre
trusler: Jeg skal tvinde dig som et snøre, jeg skal spytte dig en
kugle midt i skallen! Efter dette hadde ikke hr. Fleming andet
å gjøre end å gå. Daniel stod og så efter ham, hoppet op, slog
knytnæverne sammen i luften og ropte efter ham: Avsted på
timen, i denne dag! Læg merke til det!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free