- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
252

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

Han vendte sig om og så på frøkenen, han syntes gild over
det han hadde utrettet og sa: Han kan bare komme igjen!

Han slog altså ikke og bet ikke, han talte som et menneske
til hende og hun fattet mot: En syk mand, sa hun misbilligende.

Du sa han var reist? spurte ham morsk.

Og du ligger og lurer, svarte hun, men hun turde ikke andet
end å plukke strå av ham, hun visste av erfaring at hun
skulde røre ved ham.

Han ristet hende av sig, det gjorde han, men han formildedes
og forklarte at han aldeles ikke var ment på å lure; men så fik
han et bud, et slags besked —

Ja det kom to damer og sladret, jeg vet det nok, vi møtte dem.

Jeg kommer kanske til å gjøre noget ved ham! sa han.

Frøkenen utbrøt pludselig: Jaja — omforlatelse!

Noget merkelig av hende, noget aldeles uhørt, og det forvir-
ret ham så meget at han bare sa: Nei nu må du skynde dig
hjem til barnet! Marta har git ham melk, men.

Jo omforlatelse! gjentok hun mens de gik.

De tidde til de kom hjem og igjen sat sammen, så opgav hun
ingenlunde saken: Han bad mig spørre dig om du ikke vilde
bygge noget mere, et stort hus med mange rum?

Bygge?

Så du kunde ta imot gjester og tjene penger du også.

Daniel i høieste vildrede: Fr du blit forlikt med ham om det?

Ja for så vilde han hjelpe dig med byggepenger.

Jeg vet bare en ting, sa Daniel eftertænksom, at han skal
bort, han skal reise.

Ja så vilde han reise.

Alt var uforståelig for Daniel, han gjettet sig frem: Nå, så
vilde han gjøre det for dig?

a

Og efterpå vilde han reise?

Ja.

Og du vil at vi skal ta imot gjester her?

Ja, svarte frøkenen, det vil si så var det jo meningen at jeg
skulde følge med ham.

At du skulde gi slip på mig, forstår du. Det er ikke værdt å
skrike så høit.

Daniel reiser armene høit op og later dem falde: Jeg tror
dere er blit gale begge to!

Det vet jeg nu ikke om du kan si, svarte hun stædig. Du kan
altid få en anden når du har et helt lite sanatorium her. Så
er du en stor mand.

Han sprang op og stod foran hende krummet og rasende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free