Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
nystuen og var blå og pen, men var begyndt å få fluemerker;
frøkenen nævnte den ikke, takket ikke for den.
Daniel gik derimot ned i bygden for å træffe kjendinger og
være sammen med folk. Det var det han gjorde der. Han var
bøiet og fåmælt: triumfen over bygden hvor blev det av den!
Endog lille Julius vilde de stjæle fra ham. Å, men Daniel skjønte
meget godt at på dette viktige punkt måtte han stå fast: det
-var han som var indført som far, med frøkenens fulde enighet
i Martas og faddernes nærvær i nystuen. Hun kunde ikke
komme fra det, vel?
Vennerne var litt forblommede, det måtte ha lækket ut at ikke
alt var som det skulde være på Torahus sæter, Daniel selv var
forandret.
Når skal du gifte dig, Daniel? kunde en spørre.
Og Daniel kunde svare: Ja vet du, det kan jeg ikke si.
Nå, kan du ikke si det?
Det kommer altid noget iveien: så er det galt med tiden, så
har vi ikke klær som er fine nok — et eller andet og sån midt i
det hele.
Det var forunderlig å høre!
Å det vet jeg ikke, svarer Daniel. Det er nu ikke som når en
anden pike står brud, Julie hun skal jo ha-en kjole som er til det
bruk, med mange silkebånd og perler.
Det lo vennerne av og gjorde nar av ham.
Jeg sa det for spøk, sa Daniel og reddet sig. Kvindfolk de
skal! nu ha det på sin måte, mente jeg. Men som nu med mig så
kan jeg vel ikke godt gå til alteret i det jeg sitter i her, og det
er næsten mine likeste plag.
Er du så klædeløs?
Ja så klædeløs er jeg.
Det er god råd med det!
Daniel: Jeg skulde ha været og tat mål av mig til klær, men
nu har det været pinse og helg og alt slikt så det har været
tusen umulig å få et plag sydd.
Ja det var ikke ondt ment! sier vennerne da. Og de sitter i
bakværelset på handelsstedet og får øl og drikker sig litt lyk-
kelige og støiende, veksler syndsforlatelse med hverandre for
hvad de kan ha pratet i ørske og ophæver alle misforståelser.
Men det var ingen tvil om at vennerne hadde fåt nys om Daniels
misere, han var begyndt å komme i folkemunde engang til.
Jeg skulde ha snakket litt med dig, Helmer, sier han.
Javel de går ut av værelset og driver bortover til Helmers
hjem. Og det var det Daniel vilde ham at han rimeligvis kom til
å skyte nogen en dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
