Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
ned, han går hende imøte, de træffes og står og snakkes ved.
Det er Helena og han. 3
Stakkars frøken d’Espard, hun er iblandt så forvildet, et barn,
en tåpe, hun føler i dette øieblik en stærk harme over at han
endda er her i fjeldet, hvorfor er han ikke rømt som hun bad
ham? De kunde ha truffet hverandre senere, hun skulde nok
ha fundet ham! Vil du bare se, Marta, hvor de står og prater!
Nå, der jaget han hende, gav hende løpepas, det var heller
ikke fortidlig —
Helena stiger nedover fjeldet igjen, går og går; og Daniel
står tilbake og ser efter hende. Hun slutter sig til manden langt
nede og parret går hjemover igjen til bygden. Hvad i alverden
skulde det hele betyde?
Frøkenen går resolut opover fjeldet hun også og trosser
forbudet og går. Daniel ser hende og kommer også hende
møte.
Er du her endda! sier hun. Hvorfor prøvet du ikke å rømme?
Nei Daniel hadde nok indset det umulige i denne plan, der-
for rister han nu på hodet og svarer ikke engang. Hvor langt
vilde han være kommet før han blev grepet? Ikke spor langt,
kanske til en småby, hvad skulde han der? kanske til Kristiania,
hvad skulde han der? Det var gåt op for ham at sent eller
tidlig måtte han bøie knæ, kanske hadde han også endelig fattet
tåpeligheten i hele sin adfærd: å ville forsvare sig imot loven
med en rifle. Det kunde forståes at han i sin første forstyrrelse
efter ugjerningen ikke fandt på noget bedre, men i længden, i
mange dager og nætter — nei. Det måtte være nok, nu var han
svækket og slagen. Og forresten så kunde han spare frøkenens
penger, de kunde nu lægges til den andre middel til indløsning
av farsgården. En pen hjelp når tiden kom, om ikke for ham
selv, så for lille Julius.
Han går med frøkenen hjemover.
Tør du følge mig? spør hun.
Ja, svarer han motfalden.
Hvad var det den konen vilde — Helena?
Hun kom med et bud.
Det var svært. Jeg ventet tid for tid at du skulde omfavne
hende.
Helena? ropte han. Jeg skulde ha git hende to kugler! Hun
kom med et brev fra presten. Se her, læs det!
Det var nogen få ord, et lite, hjertelig brev: at nu måtte
Daniel komme ned igjen fra fjeldet og være snil, så blev det
kanske ikke så galt for ham, alt stod i Guds hånd. Han forværret
sin sak ved å fremture med vold og trusler. Presten vilde
=3 Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
