Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDSTILLE.
29
bare at brede armene ud, så kom de farende
af sig selv. Da han för på fremmede lande,
var han et skikkeligt fjols, som ikke vidste,
hvad der var hvad. Nu skulde han bare
komme til og få en lejlighed, så vilde han
ikke sådan lade den gå fra sig. Så vilde han
tage alle dem, han kunde få fingre i, både
de hvide og de brune og de gule og de sorte,
for de sorte var de allerlystigste, sagde Mads.
Og stadig nye, stadig på en frisk. Dette her
blev bare til sejg og lummer vane ...
Men se sådannoget sad hun og spekulerede
på, det kunde hun lide; det kildrede hende at få
den slags historier at rende med. De sagde, at
hendes rigtige bedstefader var en af Spaniolerne,
der havde været heroppe; og han troede nok,
der var noget i det, for han syntes også, hun
havde lidt af det spanske i sig. Og det kunde
jo være ganske godt til sine tider, men til
stadighed blev man dog ked af det, især nu,
hun begyndte at blive ældre. Men det morede
hende også at snakke om andre, havde han
mærket; hun havde en hvas tunge; det kunde
sommetider være ganske grinagtigt, men den
plejer at blive skarpere med årene. — Det var
også det djævelens ved at leve. Alt det, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
