Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i30
VINDSTILLE.
rart, gik sin vej, men det, der var ondt, blev bare
meget værre. Det var da også til at blive ked
af. Fanden han inderlig annamme det hele!
Han sad igen en stund og så’ ned i vandet
Her var dybere end før og mørkere, men han
kunde endnu lige skælne tangens bølgen. Den
var uroligere nu, den vred sig i det; den
vilde måske også gærne være fri. Søen, den
var fri; den kunde fare, hvorhen den lystede,
ingen vilde falde på at give den klods om
benet. Selv nu, da den lod så rolig, pilede
den afsted efter det åbne hav. Han syntes,
vandet hånede ham, fordi han blev siddende
fast som en østers i det lille hvide hus oppe
ad kysten. Se, hvor det snurrede og ilkede
og rakte tunge ad ham dernede fra!
»Det er noget underlig noget at se ned
i«, sagde hans kone idetsamme. »En bliver
så løjerlig tung i sit hovede og får sådan lyst
til at smutte derned og sove.«
Han så’ hen til hende. Hun lænede sig
stadig udenfor og hvilede begge sine arme på
lønningen.
Lige på engang fik han den tanke, at
det igrunden var ganske nemt at stikke sine
hænder ind under hendes fødder, som hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
