Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
VINDSTILLE.
til vifter og hastede ud som skyens mørkere
skygge. Men bag dem skinnede små hvide
bråd i tusindvis. Den tyske fiskerskude havde
bjærget sin lille smakke og lå svært over for
et rebet storsejl. Over den blå sky bredtes
et lyn og sluktes.
I et nu var Morten på benene. »Tag
roret, min pige!« råbte han og løb hen til
stormasten, mens hun sprang bagud som en
boldt. Han rev sprydstagen af smakken og
bælsede sejlet til sig. Inden han havde surret
det sammen, krængede båden allerede for de
første hårde kast, og forsejlet piskede med
skødet langt ude i vandet. Han arbejdede
sig ud ad liet med hænderne og fik fat i det
våde tov, men han nåede ikke at skære det
i blokken, før vejret kom så voldsomt, at han
måtte klamre sig til stormasten med det ene
ben for at kunne holde igen. Han havde
skødet fat med begge hænder, og det var
næppe han ævnede at holde det. »Lad falde!
lad falde!« råbte han. Hun tog roret op og
båden sprang som en jagthund i vandet for
vinden.
Rundt om dem åbnede søen på en gang
sine hundrede gab, hvide frådebræmme stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
