Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDSTILLE.
37
ud fra stævnen, sloges med de toppede bråd
og slugtes. Søerne løb med, over dem strøg
sorte strittende ilinger, vinden rev
bølgekammene itu, og vandet røg som aske. Men snart
blev det så mørkt, at de kun kunde skimte
de hvide brydninger, en sort nat lagde sig
over dem splittet af brede lyn og sitrende
ildstager, der lysnede ud over en fremmed
verden af blege kogende flammer og
hvirvlende sorte svælg. Fra den brandrøde himmel
drønede den bragende torden, så den døvede
bølgerne, der brølede bag dem og skred og
skar tænder ved deres side.
Vandet fløj ind over Morten og raslede
som småsten på sejlet, og regnen piskede
ned. Han ænsede det ikke. Han havde
fået skødet snoet om sin ene hånd. Det
sled sig ind i kødet, han følte det ikke.
Han stemmede benet mod rælingen og brystet
mod stormasten og stirrede bagud over sin
skulder for at se sin kones ansigt i lyset af
lynene. Hun bed tænderne sammen og så’
frem med store mørke øjne. Men hun holdt
fast om roret, og hun smilede til ham.
Omsider drev bygen over; det blev ved
at blæse frisk, og regnen faldt tæt, men dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
