Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMFART.
8i
at de to aldrig blev passede rigtig sammen.
Det var som en melodi, man mærker stige
frem i sig, men så bliver den borte lige på
en gang, man kan ikke finde resten, og ens
liv er forspildt, hvis den ikke findes.
Hun kunde huske, at Herluf engang havde
tait om, at en mand igrunden altid elskede
sin moder gennem sin kone; det han syntes
om hos hende, var noget, han holdt af, fordi
han havde truffet det hos sin moder — men
nej, nej, det var ikke rigtigt, det kunde hun
slet ikke forstå, det var en højere
bestemmelse, der dannede den ene for den anden.
Og nu havde hun fundet den rette, det var hun
vis på, så vis på. Første gang — det var en
skuffelse ; hun havde aldrig set det så klart som nu.
Hun trak lidt på læberne ved tanken
om, hvordan hun igrunden den gang havde
løjet og hyklet for sine egne følelser for at
bilde sig ind, at hun var lykkelig.
Kærligheden var livsens forædlende vand, havde
Herluf sagt, men hun havde båret det i en
revnet krukke; hun dækkede for revnen med
sine hænder, men det sivede ud mellem
fingrene, og krukken var tom, mens hun vilde
bilde sig ind, at den var fuld. Den havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
