Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o HJEMFART.
været tom under hans sygdom og i sørgetiden,
da hun virkelig syntes, at hun var så frygtelig
ulykkelig. Å — hun var vist egenlig et slet
menneske! Men hun kunde ikke gøre ved
det, hun kunde ikke forandre sin natur, og
hun havde kæmpet så redelig med sig selv,
det var hendes pligt at holde af ham, og selv
om hun var noget vrippen somme tider, så
havde hun dog for det meste kunnet tæmme
sig og ikke biot i ord, også i tanker.
Og egenlig havde hun da også holdt meget
af ham den gang; han var så rar. Men
alligevel, der var så underlig koldt og trist i
hans hus, han var altid så god, han sagde
ikke et ondt ord, men der var sådannoget
tilknappet og reserveret over ham, hun blev
noget forlegen ved ham, han gav sig ikke hen
til hende, han bragte ingen glæde med sig,
og hun kunde ikke leve uden glæde — lyse
farver og klingende musik og latter og ungdom.
Hvad kunde hun have fornøjelse af, at
han var sådan en dygtig læge? De havde
siddet derude i doktorboligen i den lille
bondeby — det var den, de kom forbi før;
det var der, de bedede; det havde hun slet
ikke tænkt på dengang — og det var tit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
