Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
TESTAMENTET.
så skulde der nok komme gang i hende. Og
hvorfor skulde man ikke tage al den gavn af
sin smule penge, som man kunde, inden man
lå med næsen i vejret? Det var da heller
ikke endeligt, når galt skulde være. Og det
skulde nok virke på det store kvindemenneske.
For selv om hun ellers var temmelig ligeglad
og vist ikke havde farlig megen forstand i sit
tykke kødhovede, så havde de bønder altid
nok til at lægge to og to sammen. Og hendes
fader var møller og gærrig: han havde da
ord for tolde svært af malekornet. Hun fik
jo forresten ikke det hele ; der blev altid noget
tillevns til Kineserbørnene og de andre.
Og man havde vei lov at tænke lidt på sig
selv, når man var bleven så gammel. Der var
ingen andre, der tænkte stort på én. For der
var snart ingen mer. Det var jo sådan, at
hver gang de ringede over lig, så var det en
af hendes jævnaldrende. 1 gamle dage døde
der mange fler unge end nuomstunder. Hun
havde ikke gidet gå på kirkegården i de sidste
fem år, for det var bare kendte folk, der lå
dér, og dem, der ikke var dér, kendte hun
ikke. Det var ikke morsomt at tænke på.
Det var så trist at ligge hen for sig selv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
