Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Intelligens skærpet ved den Uendelighed af forskelligt
Arbejde, der udførtes i de den Gang endnu ikke specialiserede
Værksteder, og ikke faa af dem havde den Fordel at træde i
nær Forbindelse med Videnskabsmænd. Watt og Rennie var
Venner af Professor Robinson, Brindley (Vejbyggeren)
omgikkes dannede Mænd til Trods for, at han var en beskeden
Dagarbejder, og udviklede derigennem sine sjældne Evner i
Ingeniørfaget. En velhavende Mands Søn kunde meget godt
bruge sin ledige Tid i en Hjulmagers Værksted og saaledes
maaske en skøn Dag blive en Smeaton eller en Stephenson.
Men vi har lavet om paa alt dette. Under Foregivende
af Arbejdets Deling har vi draget en Kløft mellem Hjærnens
og Haandens Arbejder. Arbejdsmasserne faar ikke bedre
Uddannelse end deres Bedstefædre fik, men man har endo£
berøvet dem Opdragelsen i det lille Værksted, og deres Børn
bliver ved tretten eller fjorten Aars Alderen anbragt i en
Fabrik eller i et Bjærgværk, hvor de snart glemmer det lidet,
de lærte i Skolen.
Videnskabsmændene nærer paa deres Side Foragt for
manuelt Arbejde. Hvor mange af dem vilde vel være
i Stand til at lave en Kikkert eller et endnu simplere
Instrument? De Heste kan ikke en Gang tegne et
videnskabeligt Instrument. Naar de har givet Instrumentmageren
et vagt Udkast af deres Idé, overlader de til ham at
konstruere det Instrument, de selv skal bruge. Ja de har
ligefrem lavet en Theori ud af denne Foragt for manuelt
Arbejde. »Videnskabsmanden,« siger de, »skal opfinde
Naturlovene, Ingeniøren anvende dem og Arbejderen skal udføre
de af Ingeniøren forfærdigede Modeller i Staal eller Træ,
Jærn eller Sten. Arbejderen maa arbejde med Maskiner, der
er opfundet for ham og ikke af ham. Det har intet at sige,
at han ikke forstaar dem og ikke kan forbedre dem, det er
Videnskabsmandens og den uddannede Ingeniørs Opgave at
sørge for Fremskridtet i Videnskab og Industri.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>