Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Der findes ikke desmindre en Klasse Mænd, som ikke
horer til nogen af de tre ovenfor nævnte Kategorier. I deres
Ungdom har de været Haandværkere og nogle af dem er
vedblevne at være det, men takket være nogle tilfældige,
gunstige Forhold har de faaet tilegnet sig en Del Kundskab
og forener paa den Maade aandeligt Arbejde med Haandværk.
Der findes ubetinget saadanne Mænd. Der eksisterer til alt
Held en lille Kreds af Mænd, der er undslupne den saa højt
priste Arbejds-Specialisering, og det er netop dem, Industrien
skylder sine vigtigste Opfindelser. Men de er, i hvert Fald i
Europa, Undtagelserne — de irregulære Tropper —
Kosakkerne, som bryder Hækkerne og trænger igennem de Mure.
der saa omhyggeligt er rejst imellem Klasserne. De er saa
faa i Forhold til de Kræfter, den stadig voksende Industri
og — jeg kan tilføje — ogsaa Videnskaben trænger til, at
man overalt i Verden hører Klage over, at der savnes
saadanne Mænd.
Hvad betyder det Raab paa mere teknisk Uddannelse,
der samtidig lyder i England, Frankrig, Tyskland, i De
forenede Stater og i Rusland vel andet end en almindelig
Utilfredshed med den nuværende Inddeling i Videnskabsmænd,
Ingeniører og Arbejdere? Lad os engang høre efter,
hvorledes de taler, som kender Industrien, og vi vil erfare, at
deres Klager i Hovedtrækkene lyder saaledes: Arbejderen,
hvis Gerning gennem den stadige Arbejdsdeling er bleven
specialiseret, har mistet sin intellektuelle Interesse for
Arbejdet — dette gælder navnligt i den store Industri. Han
har tilsat sin Opfindelsesevne! Før opfandt Arbejderen
meget. Det var ham, ikke Videnskabsmanden eller
Ingeniøren, der opfandt Drivkraften og den Mængde Maskiner,
som fuldstændig har omskabt Industrien i de sidste
hundrede Aar. Efter at den store Fabrik er bleven
dominerende, formaar Arbejderen, sløvet som han er af det
monotone Arbejde, ikke mere at opfinde. Hvad skulde en Væver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
