Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Principalens lunefulde og daarlige Humør var
smitsomt.
En eneste Dag, med sine smertelige
Skuffelser, havde bragt dette Forfald.
Da Doris holdt sin Fader tilbage, imedens
Rudolph gik bort med Meyer, frigjorde
Grossereren sig lempelig for hendes Arme og saa
forskende paa hende:
«Sig mig, Doris, hvad betyder alt dette —
men søg ikke at skjule noget. Du véd, jeg har
et skarpt Blik, som alligevel vil trænge igennem
og opdage Sandheden, altsaa uden alle Omsvøb,
Meyer, som jeg stolede blind paa, er Jøde . . .
ogsaa han var kun en Løgn, en Sæbeboble, som
brast og intet har efterladt her i Huset undtagen
Skuffelse og Foragt.»
Doris stod for sin Fader med blussende
Kinder, i det første Øjeblik formaaede hun ikke
at sige et Ord, hun vidste, at hendes Stemme
vilde skælve, hendes Øjne fyldes med Taarer,
og hun havde Brug for Fasthed; men Blikket
slog hun ikke ned, hun vedblev at se paa Faderen
med sine store alvorsfulde Øjne, som sagde ham,
at her var Kamp og ingen Fred at vente.
Endelig fik hun saa megen behersket Ro, at hun
kunde sige:
«Hos mig, Fader, har han hverken efterladt
Skuffelse eller Foragt, havde jeg givet ham Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
