Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Ottende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
til Virkelighed, og Angeren voxede — Angeren
over, at hun ikke havde svaret ham.
Nu stod han ene og forladt, uden Familie
og uden kærlig Deltagelse, medens hun, der
elskede ham, burde staa ved hans Side og støtte
ham i Kampens Smerte. Gulvet brændte under
hendes Fødder, hun maatte, hun vilde tale og
se ham; han skulde vide, at der dog fandtes én,
der led og kæmpede med ham.
«Enhver maa handle efter Ret og Ære, det
gør han — det vil jeg ogsaa gøre. Jeg har en
Plads i Verden at udfylde, som alle andre, og
min* Plads er ved den Mands Side, som jeg
elsker. Saa maa Far og Mor tilgive mig min
Skyld — jeg har saa længe givet dem min hele
Kærlighed, nu vil jeg være stærk i Kærlighed
til ham.»
Hun satte sig ned for at skrive til ham, nu
havde hun ingen Betænkelighed længere, al Tvivl
var som bortblæst; det Svar, som hun trode, hun
skyldte ham, det skulde han faa fuldt ud, lige saa
varmt og trofast, som det bode i hendes Hjærte,
nu, da Sorgen tyngede ham og alt var mørkt
om ham.
Da hun var færdig med at skrive, læste hun
Brevet igennem. Hvor hun fandt det koldt og
fattigt! Det kunde kun give ham et svagt Begreb
om den Kærlighed, som skulde være hans Støtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
