Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Hytten var tom. Hun rejste sig og gik hen
til Skabet, hvor hendes faa Ejendele vare gemte.
Det ene Stykke efter det andet blev lagt i et
Tørklæde, der var ikke meget at vælge mellem,
saa bandt hun det hele sammen, kastede endnu
et Blik om i Stuen og nærmede sig Døren, men
her forlod Modet hende, hun sank ned paa en
Stol og brast i en heftig Graad.
«Jeg elsker ham, jeg føler det først rigtig
nu. Og saa min gamle Moder og denne kære
lille Stue — hvor jeg vil savne dem alle! Naar
skal jeg se dem igen? Maaske aldrig.
Men jeg har lovet at rejse, og jeg vil holde
det, til jeg, om Gud vil, er bleven et bedre
Menneske, ham mere lig.»
Og med et sidste kærligt Blik paa alt det
gamle, ilede hun mod det fremmede, det, hun
frygtede saa meget.
«Det var en tung Skilsmisse, den gav hverken
Løfte eller Haab,» sagde Mo’er Inger bedrøvet.
Hans sad tavs og stirrede ud i Maaneskinnet,
medens den gamle saa ind i sit Hjærte, hvor
alle de blegnede Sorger stod op til nyt Liv.
Endelig tog hun sig sammen og sagde frygtsomt
spørgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
