Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2ö2
rejse maa og skulle vi, der er intet andet end
at lyde.»
«Jeg kan ikke forstaa, Adolf, hvorfor Du
saa nødig vil til Aalborg, der, hvor Du har alle
dine Barndoms Minder.»
Harboe slåp pludselig sin Pibe — den faldt
paa Gulvet.
«Hvad véd Du om mine Minder fra Aalborg?»
spurgte han opfarende.
Elise, der havde bøjet sig ned for at tage
Piben op, da den laa lige ved hendes Fod —
rejste sig pludselig og mødte hans udfordrende
Blik. Som en skræmt Fugl flygtede hun hen til
det yderste Hjørne af Sofaen.
Han saa hendes Angest, tog sig sammen
og sagde blidt:
«Kom Elise, sæt Dig hen til mig, hvorfor
rykker Du saa langt fra mig?»
Men Elise saa frygtsomt paa ham og svarede
ikke. Hun havde aldrig set ham lunefuld eller
opfarende før i Dag — og det uden Grund.
Men saa mindedes hun pludselig Forflyttelsen —
ja, saaledes var det — Stakkel, hun maatte bære
over med ham, nu trængte han til Kærlighed og
den skulde han altid finde hos hende.
Imens sad han og ærgrede sig over hendes
Tavshed — han havde jo intet gjort hende.
«Herre Gud, hvor hun dog er pirrelig,» tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
