Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
han. «Hvorfor flytter hun fra mig? hun véd
intet — har altsaa ingen Grund, jeg har hverken
skændt paa hende eller saaret hende.»
Det faldt ham aldrig ind, at Tonen, hvori
han talte — og ikke Ordene — havde saaret
hende.
Elise vilde netop til at indtage sin forrige
Plads, da hun læste Misfornøjelse i hans Træk
og hørte Tappenstregen blive trommet paa Bordet.
Sky blev hun siddende, uden at sige et Ord.
«Harboe, Du er et Afskum,» sagde han
pludselig til sig selv, «Du er en Bjørn; fy, for
en Ulykke, Du maa skamme Dig. Elise, min
kære Elise, har den store Bjørn saaret sin lille
Kone? Tilgiv mig, den uventede Forflyttelse har
gjort mig nervøs, jeg vil ikke gøre min egen Pige
Fortræd.» Han drog hende forsigtig nærmere
til sig.
«Bryd Dig aldrig om det, Adolf, jeg blev
lidt forskrækket — Du véd, det er min Natur,
jeg er jo aldrig vant til at se Dig opfarende over
ingen Ting. Dog, nu er det gaaet over, ganske
over.» Og hun tvang sig til at smile, men Sol
bag Sky giver ingen Varme.
De faldt i Tanker, det forekom dem begge
som en fremmed Aand fyldte Rummet. Saaledes
sad de en Stund. Harboes Pibe udsendte den
ene Røgsøjle efter den anden, han, den maade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
