Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
«Ser Du, Adolf,» stammede hun, «Skomagerens
hernede fik forleden Dag Tvillinger uden at eje
et Stykke Barnetøj, for Børaene kom altfor tidlig,
og Penge havde de ikke, de Stakler, saa maatte
lille Anna dele med dem. Var det ikke rigtig,
Adolf?»
«Trom trommerum trom trom,» lød det paa
Ruden.
«Du véd, Elise, at vi ere sidst paa Maaneden,
jeg ejer ikke mere end højst nødvendigt til de
løbende Udgifter. Gæld gør jeg ikke — det har
jeg endnu aldrig gjort.» Og han slog paa ny
en Trommehvirvel paa Ruden. «Ja, Elise, Du
giver altid mere bort, end vi have Raad til.
Husk, hvad Voltaire sagde til Frederik den
Store: «Man skal være retfærdig, før man er
ædelmodig.»
Elise hang med Hovedet og hviskede: «Jeg
kunde ikke andet.»
Harboe gik utaalmodig op og ned ad Gulvet,
pludselig vendte han sig imod hende og sagde:
«Det gør mig ondt, Elise, at skulle sige
Dig, at det ikke kan vedblive i Fremtiden, Du
giver i Flæng, uden først at overveje, om vi
kunne undvære det, eller at undersøge, om der
er virkelig Trang til Stede. Forleden Dag gav
Du min Frakke bort til en fremmed Mand ved
Døren, uden en Gang at spørge mig, skønt Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
