Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
véd, at jeg skal have den paa, naar jeg kommer
hjem; jeg har ikke Raad til at gaa hjemme i
Uniform, og jeg ejer ingen anden. Jeg tav, det
gør mig saa ondt at volde Dig Sorg. Men snart
mangler jeg en Vest, saa et Par Benklæder,
Linned osv., osv., skønt jeg bogstavelig talt —
ikke kan undvære noget af det — ikke at tale
om dit eget Tøj. Saaledes gaar det med alt.»
Han gik atter rastløs op og ned ad Gulvet.
Hvor det pinte ham at maatte tale til hende i
saa haardt et Sprog, men Nød bryder alle Love,
ellers vedblev hun paa samme Vis — og det
gjorde hun vel endda.
«Elise, det gør mig ondt at skænde paa
Dig, men Du tvinger mig dertil, Barn, jeg bliver
træt af bestandig — naar jeg tror alt er i Orden
— atter og atter at maatte anskaffe nyt; tænker
Du aldrig paa, at din Godgørenhed gaar ud
over mig?»
Han talte sig hæftigere og hæftigere, fordi
hun stod tavs og krænket, skønt det var hende,
og ikke ham, der havde Uret. Hvor hun
irriterede ham!
«Tal dog, Elise, tal, Du staar som en
Skolepige, der har faaet en Anmærkning; Du glemmer,
at Du ikke mere er et Barn, men Hustru og
Moder, .der bærer Ansvar.» Og hans Stemme
blev mildere, da han tilføjede: «Tilgiv mig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
