Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstruktion og Afsætning af Bede - Konval - Kopulation - Koralblomst - Koralkirsebær - Koraltræ - Kordontræ - Koriander - Korkelm - Korkgran - Kornblomst - Kornel - Korsblomstskimmel - Kortvingede Biller - Kråka - Krage - Krageklo - Kranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den anden Del af Ovalen. Deler man den givne
Længdeakse i 4 Dele (Fig. 10), faar man en Oval
af en mere aflang Form. Er Ovalens Bredde D C
givet (se Fig. 11), deler man den halve Bredde i 3
lige store Dele, beskriver med 2/3 O D fra O en
Cirkelbue, som skærer A B i E og F. C, D, E og F
er da Centrum for de Cirkelbuer, som danner
Ovalen. Er Ovalens Længde- og Breddeakse givet
(Fig. 12), afsættes disse først lodret paa hinanden,
og derefter udmaaler man paa Længdeaksen A B
den halve Bredde O C fra A til a; man beskriver da
fra O med Radius Oa en Bue, som skærer
Breddeaksen i E, og fra E med Radius Ea en Bue, der
skærer samme Akse i F. F E er da Radius for 2
Buer, der med F som Centrum giver
Skæringspunkterne G og H, der ved Buer med deres
indbyrdes Afstand som Radius giver Skæringer, m og
n, som sammen med G og H er Centrum for
Ovallinien. — En Æg-Oval (Fig. 13) afsættes ved,
at man fra Midten af den givne Bredde A B
gennem A og B slaar en Cirkel, som skærer
Længdeaksen i E. A, B og E er da Centrum for den
nederste Del af Ovalen, henholdsvis med Radius A B,
B A og E F. — En enkelt Spiral med 2
Midtpunkter konstrueres, som Fig. 14 viser.
Først afsættes en Midtcirkel O, derefter drages en
Linie saaledes, at den gaar gennem Midtcirklens
Centrum; A er da Centrum for Buen B C, B
Centrum for Buen C D, O Centrum for Buen D E, B
Centrum for Buen E F o. s. fr. — En enkelt
Spiral med 3 Midtpunkter (Fig. 15)
konstrueres om en ligesidet Trekant A B C, hvis
Sider forlænges som Hjælpelinier. B er Centrum
for C D, A for D E, C for E F og B for F G o. s. fr.
E. G.
Konval se Convallaria.
Kopulation se Forædling.
Koralblomst se Adonis autumnalis.
Koralkirsebær se Solanum
Capsicastrum.
Koraltræ se Erythrina.
Kordontræ se Frugttræformer.
Koriander. Coriandrum sativum L.
(Umbelliferæ). Etaarig Urt med tvekønnede
Blomster. Fra Middelhavslandene. Dyrkes ikke som
egentlig Køkkenurt, da Planten har en ubehagelig
Lugt og Smag; de modne Frø bruges derimod meget
i Medicinen og i Industrien til Sukkervarer,
Likører (Chartreuse), Parfumer, Pølsevarer
(Servelatpølse) m. m., da de indeholder en fin ætherisk
Olie. Til Danmark indføres meget Frø fra Holland,
Italien og Tyskland, hvor det dyrkes
landbrugsmæssigt, mere end i Haverne. Da Dyrkningen ikke
er vanskelig under passende Forhold, burde den
optages hos os. Ingen Afarter og ingen
Krydsningsfarer. Stiller samme Krav til Jord, Læ o. a.
Forhold som Anis (se d. A.) og dyrkes ganske
som denne, dog med lidt sildigere Saaning: Sidst
i April—først i Maj. Høsten falder i Aug.-Septbr.
Frøene sidder løst ved Indtrædende Modenhed, saa
Skærmene bør skæres af nogle Gange for at faa
højtspirende og rigt olieholdigt Frø; ellers afskæres
Stænglerne inden fuld Modenhed og helst i Dug.
Avlen skal være ret sikker under gode Forhold,
med 600-800 kg pr. ha som Gennemsnitsudbytte.
Godt Frø holder Spireevnen i 4-5 Aar; men
almindelig Handelsvare spirer ofte ret daarligt. Bruger
16-18 Døgn til Spiring. 100 gr = 12-13000 Korn,
passende til 125-150 m Rækkelængde. 25-30 kg
Udsæd pr. ha. Om Angreb af Sygdomme og
Skadeinsekter foreligger intet.
H. G—m.
Korkelm se Ulmus suberosa.
Korkgran se Abies arizonica.
Kornblomst se Centaurea Cyanus.
Kornel se Cornus.
Korsblomstskimmel (Peronospora
parasitica) angriber Kaal og andre Korsblomstrede;
K. ses baade under Glas og paa Friland, især paa
Kimplanter, paa hvis Blades Underside der
fremkommer en snehvid, løs Skimmelbeklædning;
senere kan den optræde paa alle Organer, i
Blomstringstiden ofte sammen med Hvidrust (s. d.).
K. bekæmpes ved at sprøjte Frøbedene og de spæde
Planter med Bordeauxvædske.
F. K. R.
Kortvingede Biller, Rovbiller, kortvingar (s.)
(Staphylinidæ) anses for at være nyttige eller
indifferente Insekter i Haven. Nogle kan imidlertid
angribe Planter, f. Eks. Bænkkortvingén
(Trogophloeus pusillus Grav.), sort med lysebrune, stærkt
afkortede Dækvinger, c. 2 mm lang, der
undertiden optræder i uhyre Mængder i Bænkene paa f.
Eks. Meloner og søndergnaver Knopperne. Stiller
man i Bænkene flade Tallerkener med svagt
lysolblandet Vand, lokkes de dertil cg drukner.
A. T.
Kråka (s.) se Fugle.
Krage se Fugle.
Krageklo se Ononis.
Kranse. Kranse, bundne af Blomster, Blade eller
smaa Kviste, blev allerede i Oldtiden meget
benyttede ved festlige Lejligheder, og navnlig i
Grækenland og Italien anvendtes Kranse ved
Tempeltjenesten og den øvrige Gudedyrkelse. De bares i
Reglen paa Hovedet eller om Halsen, og
Karakteren af Kransen rettede sig efter de særlige
 |
| Kranse. Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
