Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egenskaber, man tillagde den
fejrede Guddom, saaledes smykkede
Folket sig f. Eks. ved
Venusfesterne med Roser og Oleanderens
Blomster, til Bachus’ Ære flettedes
Vinranker i Haaret, og med
Laurbær hædredes den sejrende Kriger.
Ogsaa i vore Dage anvendes Kranse
paa forskellig Vis, omend de
ganske naturligt har antaget en noget
anden Form. og til Dels ogsaa
giver Udtryk for en anden Følelse.
Hovedkranse anvendes dog stadig
som Smykke for unge Kvinder, og
særlig har Brugen af Brudekranse
holdt sig ned gennem de vekslende
Tider. I det klassiske Grækenland
bandtes de af smaabladet Vedbend
som Symbol paa Trofasthed.
Romerne anvendte særlig Myrtegrene
og Orangeblomster som Uskylds-
og Frugtbarhedens Tegn, og
denne sidste Kombination finder som
bekendt Anvendelse endnu den
Dag i Dag. Den almindeligste
Form for en saadan Brudekrans
var den saakaldte Diademfaçon,
der, bunden som en Spidsbue, var
højst midt for Panden og gik
smallere ned mod Ørene, og
Brudesløret fæstedes da inden i
Kransen. I den senere Tid har de
moderne Damefrisurer nødvendiggjort ny Façoner.
I den dobbelte Brudekrans hæver sig op over
den noget lavere bundne Diademform en tynd
Bue af Myrtegrene, og i denne befæstes saa
Sløret. Fig. 1 viser en Krans, ret lav paa
Midten, med to større Sidebuketter. I den
allersidste Tid har man ganske opgivet
Kransen som saadan, og fæster Myrtegrenene paa
et ret bredt, hvidt Silkebaand, der bindes
stramt om Haaret som en Slags Turban. Den
gamle nordiske Skik med Brudekroner af
Metal, som gik i Arv fra Slægt til Slægt,
bliver efterlignet endnu paa enkelte Steder,
navnlig i Sverrig, saaledes at man inden i
den egentlige Brudekrans fremstiller en lille
lukket Krone af Myrtegrene, pyntet med
Orangeblomster. At Brudekransen, som et Led
i Damernes Paaklædning paa Livets
festligste Dag, i særlig Grad er paavirket af de
øvrige Damemoders store Kredsgang, vil
sikkert bevirke, at de gamle Former atter en
Dag tages i Brug og virker med Nyhedens
Magt. I den senere Tid har ogsaa
Hovedkranse af Blomster fundet en større
Anvendelse end tidligere. Til Smaapiger anvendes
f. Eks. Maanedsroser eller Blomster af Prunus
triloba, tæt sammenbundne uden Grønt, og
til unge Damer Lathyrus, Violer eller
Nelliker, hvortil da en Bryst- eller Haandbuket
af samme Slags Blomster vil passe særdeles
godt og være af en baade smuk og klædelig
Virkning. I stedse stigende Grad anvendes
Kranse som Hyldestgaver til fortjente Mænd i
Samfundet, og navnlig til optrædende
 |
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
