Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstnere og Kunstnerinder. Binderen af saadanne
Æreskranse maa i høj Grad have sin Opmærksomhed
henvendt paa saa vidt muligt ved Fantasi og
Originalitet at faa Kransens særlige Præg frem,
saa at den paa ingen Vis kommer til at
frembyde Lighed med en Sørgekrans og derved
afstedkommer Ulykker indenfor en Kreds af
Mennesker, der, som f. Eks. Scenens Børn, trods
al Kultur dog som Regel er ret overtroiske. Til
saadanne Kranse anvendes Blomster kun sjældent,
og da kun under en særlig Form, som f. Eks. til
Dannelse af Bogstaver i Tilegnelsessignaturen. Som
Bindegrønt anvendes hovedsagelig Laurbærgrene,
dog kan ogsaa det særlig nationale Træs Løv
anvendes, f. Eks. Bøg, Eg, Birk, Gran eller Fyr.
Fig. 2 viser en saadan Kunstnerkrans, særlig
beregnet til en Carmen- eller Toreadorfremstiller,
og Binderen har faaet dette frem paa en baade
smuk og dekorativ Maade, saa Hensigten med
Kransen er udenfor al Tvivl. De smaa
Ornamentkranse kunde ogsaa have været bundne af Blomster,
f. Eks. højrøde Nelliker, svarende til Rollens
Karakter, men Anvendelse af Laurbær giver den til
Gengæld mere Ro og Stilrenhed. Fristelsen til at
forme en saadan Æreskrans med særligt Henblik
paa den Kunstart man specielt ønsker at hædre,
driver Binderen til stundom at forlade den
almindelige Krans og give Tanken Udtryk ved
Fremstilling af Lyrer, Harper eller lignende Attributter.
Fig. 3 viser en saadan Orfeuslyre, bunden af
Ruscus med Baand af smaa Immorteller og
Laurbærgrene slyngende sig om Strengene. Som en
Reminiscens fra Mændenes Hovedkranse i Oldtiden
anvendes stundom en 1,50 m lang Rosenguirlande
med Silkesløjfer i de nationale Farver, der som en
Hæderskrans lægges om Halsen paa den Mand, som
man ønsker at hylde. Nutidens største Anvendelse
af Kranse finder dog Sted ved Begravelser som
Sympatitilkendegivelse overfor den afdøde og
den efterladte Familie. Naar Skikken er opstaaet,
kan ikke med Bestemthed paavises, men der er
Grund til at tro, at den stammer fra den første
kristne Tid, idet Kransen fremstillede Cirklens
gamle Symbol paa Uendeligheden og derfra i
overført Forstand paa Udødeligheden. Den smukke
Skik har i den Grad gennemtrængt alle
Befolkningens Lag, at næppe mange i vort Samfund
sænkes i Graven uden en Krans paa sin Kiste. Gang
paa Gang har snæversynede Mennesker af
misforstaaet Samfundsøkonomi gaaet til Felts mod den
efter deres Mening overhaandtagende Brug af
Kranse, men hver Gang er Angrebet slaaet tilbage
i Kraft af, at den i Nutidsmennesket boende Trang
til at mildne Sorgen ved at dække Kisten med
Naturens lyse Blomstertæppe er medfødt. Men lige
saa stor Afstand der er mellem høj og lav
indenfor Samfundet, lige saa mange Former kan
Kransen antage, fra den fattiges, bunden af Hedens
Lyng, til f. Eks. Zarens, sendt til Præsident
Carnots Baare, som der maatte 10 Mand om at bære,
og for hvilken Prisen efter Sigende var 60,000
Frcs. Tanken, som ligger bag, er dog den samme,
og Blomster, nedlagte ved Dødens Port, har vel
Lighedens Ret i sig selv. Fra en ringe Begyndelse
har Kransebinderiet, efterhaanden som Forbruget
er tiltaget og Materialet er blevet fyldigere paa
alle Aarets Tider, arbejdet sig op til en meget
smuk Stilling indenfor Binderiet, og om end
Opgavens Maal paa Forhaand maa anses for givet,
kan Løsningen dog naas ad mange Veje. Man maa
nærmest skelne mellem Bladkranse, Blomsterkranse
og Palmekranse; selvfølgelig vil Kombinationer
mellem disse Former forekomme, men for
Oversigtens Skyld maa de 3 Typer fastholdes. Den
alvorligste Form for Bladkranse er sikkert
Empirestilen. Den fremstilles ved, at man paa en meget
tyk og fastsnøret Mosring hefter Bladene enkeltvis
med smaa Kroge, saa de ganske dækker Ringen,
 |
| Fig. 4. |
|
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
