Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsmæssigt Havebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efteraaret, og maaske yderligere 2-300 kg 37 pCt.
Kaligødning og 100 kg Kogsalt; senere Overgødskning
1-2 Gange med 2-300 kg Salpeter i alt, eller Ajle.
Delvis kan Gødningen erstattes med Tang eller med
mere Kunstgødning. Ogsaa Tørvejord, spredt om
Vinteren, er udmærket især paa muldfattig Jord.
Der naas under gode Forhold 50-60,000 kg pr. ha;
ofte dog langt mindre i for let og mager Jord,
og navnlig fordrer Amager-Hvidkaal en ret svær
og næringsrig Jord; egner sig i øvrigt godt til
Markkultur. Rødkaal (se d. A.). Gødning som
til Hvidkaal og noget mildere Jord. Af tidlige
Sorter bruges 30,000 Planter pr. ha; Udbytte
25-30,000 kg. De store, sildige Sorter giver størst
Vægt, men er gerne billigst; 25,000 Planter til 1
ha. Grønkaal (se d. A.) plantes ofte efter
tidlige Kartofler, Ærter el. lign. uden særlig
Gødning; en Vanding med Ajle forinden er dog
lønnende. 30-35,000 Planter pr. ha. Udbytte
10-12,000 kg. Rosenkaal (s. d. Art.). Til
Konservesbrug kræves Sorter med særlig faste
Hoveder; plantes hertil sidst i Maj-først i Juni og
høstes sidst i Oktbr.; til Torvebrug i Vintertiden
kan plantes 2-3 Uger tidligere. 20-25,000
Planter pr. ha. Udbyttet er meget svingende:
2500-5000 kg. — Knold-Selleri (se d. Art.).
Kræver muldrig, næringsrig Jord og megen
Gødning: 40-50,000 kg Staldgødning, nedpløjet om
Efteraaret, eller delvis erstattet med Latrin om
Foraaret; yderligere 400 kg 37 pCt. Kaligødning, 300
kg Superfosfat og 300 kg Svovlsur Ammoniak;
om muligt tillige Overgødskning i Forsommeren
med 2-300 kg Chilisalpeter, eller Ajle. 40,000
Planter pr. ha. Jævnligt Udbytte 10,000 kg;
under gode Forhold 15-16,000 kg. — Bønner og
Ærter (se disse Art.) kan, landbrugsmæssigt
dyrket, med god Pleje og under passende Forhold være
meget lønnende; her dyrkes nu ventelig c. 1000
ha aarligt mest til Konservesfabrikerne. Om
Driftsudgifter, Udbytte o. s. v. se hosstaaende Tabel:
Til 1 ha bruges c. 4000 Stokke; der bruges
billigst Tækkejerntraad Nr. 18. I Stordrift opgives
de samlede Arbejdsudgifter til 725-900 Kr. pr. ha,
og desuden Gødning, hvoraf oftest 400 kg
Superfosfat, nogen Kalk, Staldgødning og Ajle, for c.
150 Kr., og Jordrente, Skatter o. s. v. til c. 200
Kr. — Karotter, mest tidlige smaa (Pariser)
til Konservesfabrikerne. Udsæd: 8-10 kg; jævnlig
opnaaet Udbytte 12-15,000 kg. Men ofte bruges
en større Sort, f. Eks. Stensballe og Nantes, der
giver større Udbytte, og hvoraf Rødderne saa deles
og formes i Fabrikerne til smaa Karotter; deraf
bruges 4-5 kg Frø og kan avles op mod 20,000 kg.
Det samme gælder Avl til Torvebrug. Høsten af
de smaa Karotter falder i Juli, hvis de er saaet
tidligt; eller der saas først i Juli og de naar da
passende Størrelse i Oktbr. Hellere end
Staldgødning maa bruges f. Eks. 300 kg 37 pCt.
Kaligødning, 200 kg Superfosfat, 200 kg Norgesalpeter og
maaske nogen Kalk. — Løg, mest Gul
Zittauer-Kæmpe. Kan lykkes meget godt her, men vort
fugtige Vejrlig i Eftersommeren er ofte en
Hindring for Løgenes gode Modning og nødvendige
Tørring, særlig af større Mængder. Til 1 ha
bruges 8-10 kg Frø, 2-300 kg 37 pCt. Kaligødning,
3-400 kg Superfosfat. Udbytte c. 15,000 kg. —
Endvidere dyrkes Porre, Blomkaal, Tomater,
Spinat o. fl. mere eller mindre landbrugsmæssigt, men
dog nærmest som Havekulturer, hvorfor her kan
henvises til Artiklerne derom.
Jordbær (se d. Art.). Navnlig nær
Konservesfabriker eller større Byer kan landbrugsmæssig
Dyrkning af J. efter større Maalestok være
lønnende. Hestekraft tages da saa vidt muligt i Brug
saavel til Jordens Dybdeløsning før Tilplantningen
som siden til Overfladeløsning m. m.
Jordbærsorterne er meget egne og følsomme overfor den
forskellige Jord, der bydes dem, hvorfor det er særlig
vigtigt paa større Arealer, hvor tilstrækkelig
Jordforbedring er uigennemførlig, at vælge de rette
Sorter til den givne Jord, og ofte kan kun nogle
Aars Forsøg paa Stedet vise det rette, foruden at
ogsaa Hensynet til Brugen maa være
medbestemmende ved Valget. En kun helt gennemført
omhyggelig Kultur og et heldigt Sortsvalg kan give
et godt Udbytte. Jorden maa være saa vidt mulig
fri for Ukrud, navnlig fleraarigt; dertil helst
dybtmuldet, hverken for svær eller let, kalkrig og
ikke tilbøjelig til Udtørring i Forsommeren; det
giver baade den værdifuldeste Høst og de varigste
Planter. — Om Efteraaret før Plantningen tilføres
| pr. ha | Høje Ærter, mest Fairbeards | Lave Ærter, mest Witham Wonder | Busk-Snittebønne og Hinrich’s Kæmpe | Stang Snittebønne | Haricot vert | Busk-Voksbønne | Busk-Flageolet-Bønne. |
| Udsæd i kg. | 100 | 150 | 100 | 50 | 60 | 80 | 80 |
| Arbejdsudgifter (Jordbehandling, Risning[1] o. lign. | 300 | 90 | 90 | 300 | 90 | 90 | 90 |
| Gennemsnitsavl i kg. | 5—7.000 | 4.500 | 7.000—11.000 | 10.000—13.000 | 3.500—10.000 | 5.000—9.000 | 10.000—13.000 |
| Pluknings-Akkordløn pr. kg. Øre: | 6—12 | 6—12 | 6—10 | 6—10 | 4—10 | 6—10 | 6 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
