Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsmæssigt Havebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pr. ha 50-60,000 kg god Staldgødning, 500 kg
Superfosfat, 150-200 kg 37 pCt. Kaligødning, eller
i Stedet for disse sidste 600 kg Thomasslaggemel
og 600 kg Kainit, samt desuden 200-250 kg
Svovlsur Ammoniak, hvis der ikke kan gives rigelig
Ajle i det tidlige Foraar inden Plantningen.
Derefter Undergrundspløjning i c. 35 cm Dybde. Kan
der i Vinterens Løb tilkøres et Lag god Tørvejord,
øger det Planternes Frodighed meget og der kan
spares en hel Del Kvælstofgødning senere hen.
Derimod maa advares imod at mergle eller give
anden rigelig Kalkgødning umiddelbart til J.; den
maa tilføres mindst 1 Aar forud til en Forfrugt,
f. Eks. Ærter, som viser sig særlig heldige. Om
Foraaret en let Pløjning og Finharvning lige før
Plantningen. Til Storkultur vælges helst lange
Rækker; men disse bør deles paa tværs for hver
25-30 m ved 1 m brede Stier; ellers lider Bærrene
let Skade og Jorden trædes for meget sammen,
naar Plukkerne skal færdes i de lange Rækker.
Der maa gives rigelig Afstand mellem Rækkerne,
60-70 cm, efter Sorternes Størrelse, medens der
bedre kan knibes lidt paa Afstanden i Rækkerne:
35-45 cm, da man ved denne Kultur oftest lader
Planterne løbe sammen i Rækkerne.
Foraarsplantning af priklede Planter vil i Reglen være mest
lønnende, især paa Jord, hvor Planterne er
tilbøjelige til at fryse op i første Vinter. Ganske vist
høstes der da ingen Bær i første Sommer, men desto
flere bliver der gerne i 2. og 3. Aar.
Prøvevejninger har vist kendelig Fordel derved; men
andre Steder er man kommet til modsat Resultat.
Der kan da i første Sommer tages nogen Indtægt
af ikke for graadige eller store Mellemkulturer,
som Spinat, Salat, lave Ærter, Skalotter el. lign.
Hvor man foretrækker Plantning sidst i Juli-først
i Aug. (senere lykkes det sjældent), maa Jorden
ogsaa dertil om Efteraaret forud gøres i Stand som
foran nævnt, og der kan da tages en tidlig
Afgrøde (tidlige Kartofler, Ærter el. lign.) forud, —
hellere end at skulle gøde og dybdepløje lige før
denne Plantning; kun bør der da gives Ajle eller
2-300 kg Chili- eller Norgesalpeter pr. ha kort før
Plantningen. Der bruges da kraftige
Udløberplanter, tagne lige fra Stykket; naar saa Rødderne
straks dyppes i en Vælling af Kogødning og Ler,
er Vanding oftest unødvendig. Paa denne Maade
kan ventes noget Udbytte i første Sommer og et
større i anden. I begge Tilfælde maa Radrenseren
bruges straks efter Plantningen. Til den aarlige
Vinterdækning for Planterne paakøres ved første
tilstrækkelige Barfrost halmet Staldgødning eller
Tang, 20-25 Læs pr. ha, hvoraf det længste
maaske maa afsamles tidligt om Foraaret, for at der
kan radrenses mellem Rækkerne. Hist og her
foretrækkes at lade det ligge for at skærme Bærrene
mod Jordstænk. Hvis der ikke er vandet med Ajle
i Løbet af Marts, gives 2-300 kg Salpeter i April,
hvorefter der radrenses, og fremdeles jævnligt lige
indtil Bærrene hindrere det; særlig hvor der ikke
kan vandes, gælder det at holde Jorden løs, for at
hindre Udtørring. Efter endt Plukning kommer
Rankerne stærkt frem; skal de bruges til
Nyplantning, maa de selvfølgelig skaanes; ellers stikkes
de snarest muligt af langs Rækkerne med en skarp
Spade — eller langt lettere med 2 dertil indrettede
skarpe roterende Skærer, der kan sættes paa
Hestehakkerne, hvorefter Jorden løsnes med
Kultivatortænder. Derefter udsaas to Trediedele af
ovennævnte Kali-, Superfosfat- og Salpetergødning,
hvorefter atter Radrensning, da det nu i høj Grad
gælder om at styrke Planterne, saa de danner tykke
Knopper. Den sidste Trediedel gives næste Foraar,
o. s. fr. — Velplejede Jordbærstykker kan sjældent
give lønnende Afgrøder i mere end 3 Aar, om end
særlig haardføre Sorter, som Roskilde Victoria, nu
og da kan holde sig godt i 4-5 Aar. Udbyttet
svinger stærkt; men i første Sommer skulde gerne
naas 3500-4000 kg pr. ha, i anden 5-6000 kg og
i tredie 4-5000 kg. Men Sorternes Ydeevne i de 3
Aar er ogsaa forskellig, idet nogle, som de fleste
storfrugtede og tidlige, naar højt op i første, og
daler derefter i andet og tredie, eller maaske
endogsaa er meget lidt værd i tredie, medens andre,
som nævnt i Eksemplet, bliver yderigere i andet
og holder sig godt endnu i tredie, men daler en
Del i fjerde, navnlig i Bærrenes Størrelse. Priserne
svinger meget stærkt, baade fra de tidligst modne
til dem i Højsæsonen, og fra Aar til andet, saa et
Udbytteoverslag maa opfattes varsomt. Naar
Planterne er godt bærsatte, kan en Plukker naa 50-60
kg pr. Dag. Plantetallet, der medgaar, retter sig
en Del efter Sorter og Plantemaade; med en
Afstand af 60 X 40 cm eller 70 X 35 cm bruges dei
c. 40,000 Planter til 1 ha eller 4 Planter pr. m2.
Salg af Planter kan øge Indtægten en Del, og der
kan paaregnes store Afgrøder efter Jordbær,
navnlig naar Planterne reolpløjes ned som
Grøntgødning snart efter endt Bærplukning. I de første
4-5 Aar mellem nyplantede Frugttræer kan J.
passe godt som Mellemkultur, naar de faar
rigelig Gødning, og ikke plantes for nær til Træerne;
særlig Dværgtræernes Rødder taaler ikke godt
deres Naboskab. — Hindbær (se d. Art.) egner
sig godt for Stordrift, især til Saft- og
Konservesfabriker, og Hestekraft kan hjælpe i høj Grad til
billigere Drift. De forskellige Sorter stiller ret
uens Krav til Jordbunden: Fajstrup trives f.
Eks. bedst paa muldrig Jord og ikke paa leret,
medens andre, som Marlborough, trives ret
godt i omtrent al Slags sund og nogenlunde god
Jord. Meningerne herom er dog meget delte —
ofte vist fordi Sorterne gaar under gale Navne, da
her i Danmark er en Del Virvar i dem. Ved en
saa længevarende Kultur gælder det om at vælge
den rette Sort, og Forsøg mellem de faa bedste vil
i Reglen være raadeligst, ogsaa af Hensyn til
Brugen af Bærrene, inden større Stykker tilplantes.
Helst vælges Sorter med stift opret Vækst for at
undgaa Opbinding; men paa den anden Side er
Opbinding — bedst med Vidier til en Hegntraad paa
nedrammede Pæle — ikke saa uoverkommelig i
Vintertiden, og det letter Plukkearbejdet væsentligt
og der kan radrenses tættere ind til Rækkerne.
Sorter med livlig og vidt udløbende Rodskuddannelse
undgaas helst, ligsom remonterende Sorter heller
ikke egner sig for Stordrift. Jorden maa være ren
for fleraarigt Ukrud, navnlig Snerler, og ikke
tilbøjelig til Udtørring i Forsommeren. Kalkrig. H.
er meget graadig, og er Jorden ikke særlig
næringsrig, bør der gives længevirkende
Forraadsgødning inden Plantningen. Hos os bruger man sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
