Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mina - Minérlarver - Mirabelle - Mirabilis - Miscanthus sinensis - Misdannelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beskyttet Voksested. Frøets Spirekraft 1-2 Aar;
Spiring i Løbet af 2-3 Uger.
L. F.
Minérlarver kaldes saadanne Insektlarver, som
lever mellem Bladenes to Hudlag og der laver
bugtede Gange eller blæreformige Rum.
Minérlarver træffes talrigt blandt Biller, Sommerfugle
og Fluer. Mange er Skadedyr. Se Art. om
Bedefluen, Chrysanthemumfluen, Clercks Minérmøl og
Syrenmøl. Foruden disse træffes almindelig
Sommerfuglen Cemiostoma laburnella, hvis
Larver lever i Bladene af Guldregn; Fluerne
Acidia heraclei, hvis Larver danner store
hvide, senere gule Miner i Bladene af saavel
dyrkede som vildtvoksende Pastinak og Selleri samt
andre Skærmplanter og Phytomyza
aquifolii, hvis Larver træffes i Bladene af
Kristtorn (Ilex).
A. T.
Mirabelle se Grundstammer til
Frugttræer, Myrobalanblomme og
Læplantning.
Mirabilis (Nyctaginaceæ). M. er fortræffelige
enaarige Sommervækster, men kan ogsaa dyrkes
som fleraarige, naar Knoldene overvintres tørt og
frostfrit i Lighed med Dahlia. De er anvendelige
til Grupper, Rabatter, i Udkanten af Busketter
og til Afskæring. M. Jalapa L., Peru, 60-100
cm høj; Blomsterne, som kun er aabne fra
Solnedgang til Morgen, haves i røde, gule og hvide
Farver, enten ensfarvede eller stribede; blomstrer
i Juli-Oktbr. M. J. foliis variegatis har
brogede Blade. M. J. Tom Thumb
variegata bliver c. 25-30 cm høj, har brogede Blade
og egner sig godt til Grupper og Indfatning.
M. longiflora L., Meksiko, 60-100 cm høj;
lange, hvide, vellugtende Blomster i Juli-Septbr.
M. l. violacea, lysviolet. M. multiflora
Gray., Kalifornien; mørklilla Blomster i
Juli-Septbr. Kultur: Frøet saas i halvvarm Bænk
eller Potte i April-Maj; Frøplanterne udplantes
sidst i Maj med 40-50 cm Afstand. Kan ogsaa
saas i Maj paa Voksestedet. Hvis Knoldene
overvintres og udplantes i Maj, opnaas større og
kraftigere Planter samt en lidt tidligere
Blomstring ved den enaarige Kultur. M. er
haardføre, nøjsomme Planter. Frøets Spirekraft 3 Aar;
Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.
Miscanthus sinensis se Eulalia. M.
sacchariflorus se Imperata.
Misdannelser. M. kan henføres til tre Slags,
nemlig saadanne, der skyldes Insekter, Mider og
Rundorme, dem, der skyldes Snyltesvampe (se
Galledannelser), og endelig dem, der hidrører fra
Tilstedeværelsen af abnorme Anlæg; disse sidste
gør sig kun gældende under gunstige
Ernæringsforhold. M. af den sidste Aarsag er arvelige; ved
Udvalg og Frøformering kan dannes Varieteter,
af hvilke alle eller mange Individer er
behæftede med M. (f. Eks. Celosia cristata). Det er
kun disse sidste, som her skal behandles, og
Læren om disse kaldes Teratologi. De fleste
af disse M. er uden praktisk Betydning, men
mange af dem er af stor Vigtighed, snart
nyttige, snart skadelige. Til M. maa man, i alt Fald
teoretisk, henregne alle væsentlige Afvigelser fra
Plantens i Naturen forekommende Form, og
Flertallet af Havens Kulturformer hører strengt
taget herhen, saasom de talrige, indbyrdes saa
afvigende Kaalsorter, der alle nedstammer fra en
og samme Art, der nærmest ligner Agerkaal,
og hvor det snart er Roden (f. Eks. Hvidroer),
snart Bladene (Kruskaal, Hvidkaal), snart
Blomsterstanden (Blomkaal), der misdannes. Tykke,
kødfulde Roeformer, Hængetræer, Pyramidetræer,
Kugletræer, fyldte Blomster o. s. v. er alle at
henføre hertil. M. i denne Betydning er derfor
baade til Nytte og til Pryd. Fyldte eller
dobbelte Blomster, som hører til de
hyppigste Omdannelser af den naturlige Form,
har en meget forskellig Oprindelse hos forskellige
Planter. De kan skyldes 1) en Omdannelse af
Støvdragere og Støvveje til farvede Kronblade
(f. Eks. Roser og Ranunkler); 2) en Omdannelse
af Bægeret til Krone (Primula, Campanula); 3) en
Kløvning af de enkelte Kronblade; 4) en
Udvikling af flere Blade end normalt i Kredsen af
Kronblade (Levkøjer, Nelliker); 5) at der
opstaar flere Kredse af Kronblade end normalt
(Kræmmerhuse hos Akeleje, Datura); 6) en
Omdannelse af de rørformede Kroner til
tungeformede hos »dobbelte« Georginer, Asters,
Chrysanthemum; 7) en Omdannelse af de smaa
Blomster i Midten af Blomsterstanden hos Snebolle og
Hydrangea til store, golde Blomster. Alle disse
»fyldte« Blomster har dog en vis
Regelmæssighed, der netop betinger deres Skønhed. — Ved
Peloriadannelser forstaar man saadanne
Omdannelser af en uregelmæssig (symmetrisk)
Blomst, at den bliver regelmæssig, hvilket enten
kan ske ved, at det uregelmæssige Organ
gentages, f. Eks. ved, at Sporen, der normalt kun
findes hos et enkelt Kronblad, udvikles hos dem
alle, hvad der kan finde Sted hos Linaria og
Viola, eller ved, at den uregelmæssige Del ikke
udvikles, hvad der kan finde Sted med Sporen
hos Ridderspore, Viola og Orchidéer. —
Kæmpevækst (Hypertrofi), der bestaar i en
abnorm stærk Celleformering, spiller en betydelig
Rolle ved mange M., saaledes ved alle tykke,
kødfulde Roeformer, ved krusede, krøllede, bulede
Blade, ved Blomkaal, Broccoli o. s. v. — Ved
Dværgvækst (Atrofi) forstaar man en stærk
Formindskelse af Plantens Organer; saadanne
Lilleputplanter har ogsaa faaet Betydning i
Havebruget, f. Eks. japanske Dværgtræer. — Som
Eksempler paa skadelige M. kan nævnes
Baanddannelse (Fasciation), idet
Stængeldelene antager en stærkt sammentrykt Form,
hvilket i Almindelighed mispryder og skader
Planten; denne Dannelse er hyppig baade hos
urteagtige (Asparges, Beder) og træagtige Planter
(Myrte, Ask, Naaletræer); i enkelte Tilfælde er
Baanddannelse dog kommen til Anvendelse i
Havekunsten, f. Eks. hos Celosia cristata. —
Gennemvoksning (Prolifikation) bestaar i,
at Blomstens Akse fortsætter sig, saa at der
dannes en ny Blomst eller en Bladroset oven over
den første Blomst, hvad der f. Eks. er en ikke
sjælden Fejl hos Roser, Nelliker, Kogler hos
Naaletræer, eller den bestaar i, at hele
Blomsterstandens Akse fortsætter sin Vækst, saa at der
over denne dannes et Løvskud eller en Bladroset,
f. Eks. hos Primula og Pelargonium. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
