Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 140 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Misdannelser - Mispel - Mistbænk - Mistelten - Mitraria - Mjødurt - Mjöllöss - Modning og Hvile

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Polykladi bestaar i en abnorm og rigelig
Udvikling af Biknopper og Aksedele, hvorved der
opstaar Grenpurrer, en uheldig Sammenhobning af
Blomster eller Frugter; naar disse Knopper
standser deres Udvikling og sidder meget tæt samlede,
kan det give Anledning til Dannelsen af store
Svulster paa Træstammen og skyldes ofte en ved
ydre Slag foraarsaget indre Kvæstning, uden at
Barken er beskadiget. — Ved Fyllodi
forstaas, at der udvikles grønne Blade i Blomsten
i Stedet for de normale Organer, lige fra Bæger
til Støvveje. — Ved Stokløbere forstaas den
Anomali, at toaarige Planter allerede første
Sommer skyder Stængel med Blomst og Frugt; dette
Forhold træffes hyppigt hos Beder, Roer,
Gulerødder og Kaal.
F. K. R.

Mitraria coccinea.

Mispel se Mespilus.

Mistbænk se Varmebed.

Mistelten se Viscumalbum.

Mitraria (Gesneraceæ), Koldhus- og Stueplante.
M. coccinea Cav., Chili, med stærkt forgrenet
Vækst, af indtil 1 m Højde, stedsegrønne, tandede
Blade og smukke, røde Blomster fra Juni til Aug.
Kultur: Formeres ved Stiklinger eller ved
Deling om Foraaret. De unge Planter studses ofte,
hvorved de bliver smukt buskede og blomstrer
rigt. Kræver Lyng- og Bladjord samt godt Dræn.
Overvintres i Koldhus ved 5-8° C.
M. H.

Mjødurt se Spiræa.

Mjöllöss (s.) se Mellus.

Modning og Hvile. Ordet M. bruges med
Hensyn til Planter om forskellige Processer, der
fører til en endelig — eller blot foreløbig —
Afslutning af en Organisations-, en
Stofomdannelses-Virksomhed eller begge Dele. Man
taler om »modent« Støv, om den til Befrugtning
»modne« Ægcelle, om at en Plante er »moden«
til Blomstring o. s. v., hvorved Ordet »moden«
nærmest betyder »færdig til« eller »i Stand til«
en eller anden Proces. Herhen hører ogsaa
Udtrykket »moden til Drivning«. M. i snævrere
Forstand betegner de Processer, der afslutter 1)
Frøs og andre Forraadsorganers, 2) Frøgemmers
samt 3) Veddets Udvikling.

Frøs M. Herved forstaas alle de Processer,
der sker i Æggene efter Befrugtningen, indtil det
færdige Frø løsnes fra Moderplanten; altsaa
Organisationsprocessen, Æggets Udvikling til Frø, og
Stofomdannelsesprocesserne ɔ: det kemiske
Arbejde ved Behandlingen af de Stoffer, der tilføres
fra Moderplanten. Disse samtidige Processer staar
aabenbart i nøje Vekselvirkning, men hvorledes,
vides ikke. I Kimsækken (se Artiklen
Befrugtning) foregaar der foruden Kimens Udvikling en
livlig Dannelse af Celler, der snart udgør et
sammenhængende Væv og efterhaanden fylder sig med
Forrad af Stoffer, som senere skal tjene til
Kimens Ernæring. Saaledes opstaar den saakaldte
Frøhvide, som man f. Eks. fra Kornsorterne
kender under Navn af Melkærnen. Hos Bælgplanter,
Korsblomstrede o. m. a. fortæres Frøhviden af
Kimen allerede under dennes Udvikling, og det
modne Frø indeholder da foruden Skal kun
Kimen. I de umodne Frø udvikler Kimen sig
sædvanlig kun langsomt, og det sker paa den Maade,
at Kimen efterhaanden faar en bestemt, sluttet
Form. Man ved endnu ikke, hvad der regulerer
Kimens Vækst, saaledes at den ikke i det umodne
Frø giver sig til at spire trods det rigelige
Forraad af opløste Stoffer, der findes. Dette
Spørgsmaal hænger sammen med Spørgsmaalet om
Hvileperioder, som nedenfor behandles. De unge Frø
maa ernæres rigeligt fra Moderplanten. Foruden
Askebestanddele, særlig fosforsure Salte, er det
især Sukker-Arter samt opløste kvælstofholdige
Stoffer (Asparagin o. a. Amidstoffer), som
tilføres de unge Frø, hvor alle disse Stoffer omdannes
til højere sammensatte, hyppigst uopløselige,
»tættere« Stoffer, saasom Stivelse og Fedt, Gluten og
andre Æggehvidestoffer; i friskplukkede grønne
Ærter er der f. Eks. meget Sukker, som er
tilført gennem Bælgen, men undersøges bælgede
Ærter efter et Par Dages Forløb, er en stor Del
af Sukkeret forsvunden, og det samme gælder
de andre opløselige Stoffer. Til Gengæld er der
dannet Stivelse og Æggehvide m. m., og alle
disse Omdannelser foregaar hurtigere i Lys end
i Mørke og desto hurtigere, jo varmere
Vejret er. En ikke ringe Del af Sukkeret bruges
dog til at vedligeholde Aandedrættet, som hos
Organer i M. er meget stærkt. Under naturlige
Forhold vil dette Tab dog til Dels erstattes, idet
de unge Frugter er forsynede med et eller flere
Lag grønne Celler, som — i Lys — opfanger
og assimilerer den fra Frøene udskilte Kulsyre.
Deraf forstaas Betydningen af unge Frugters
grønne Farve — fra Luften kan nemlig Frugterne,
allerede paa Grund af deres tætte Hud, ikke
optage Kulsyre. Stofomdannelserne ved Frøenes M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>