Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrica - Myricaria - Myriophyllum - Myrobalanblomme - Myrrhis - Myrsiphyllum - Myrte - Myrtus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
letmuldet, grovsandet Jord udvikler mange og paa den
Maade endogsaa formerer sig selv.
J. B.
Myricaria (Tamaricaceæ), haardfør Busk. M.
germanica Desv., Europa, er en lav eller
mellemhøj, uanselig Busk med ganske smaa,
skælagtige Blade og ubetydelige Blomster i lange,
oprette Aks.
A. B.
Anvendelse: M. er en tyndtbygget Busk,
hvis væsentligste Pryd er dens blaagrønne Farve,
som virker bedst, naar den, samtidig med at tjene
som Variation imellem frisk-grønne Tamarix, selv
fremhæves af disse: Kultur: M. formeres ved
Stiklinger af modent Træ i letmuldet, ikke for tør
Jord paa Friland. M. har en faagrenet Rod og
taaler derfor ikke godt Omplantning udover en
Alder af 3-4 Aar. Ved fra Begyndelsen at passe
den med Indskæring af Grenene kan man give
Planten lidt fyldigere Form og derigennem lidt
bedre Udseende.
J. B.
Myriophyllum (Haloragidaceæ), Tusindblad,
Vandplanter til Frilands-, Koldhus-, Varmhus- og
Stue-Akvarier. Blomsterne er ganske smaa og
ubetydelige; Bladene er kransstillede, kamformigt delte
med ofte haarfine Afsnit. M. alterniflorum
D. C., Europa, Danmark, Friland; M.
hippuroides Nutt., Nordvestamerika, Koldhus; M.
prismatum hort., Varmhus og Koldhus; M.
proserpinacoides Gill., Sydamerika, med smukt
lysgrønt Løv, Koldhus, om Sommeren ogsaa Friland,
og M. sparsiflorum Wright, Cuba, Varmhus,
er nogle af de Arter, som hyppigst anvendes.
Kultur: M. formeres let ved Deling og ved
Stikning, og de trives i enhver god, kraftig Jord.
Potterne stilles paa saa dybt Vand, at Planten er
helt under Vand. M. proserpinacoides udvikler dog
Løvet smukkest over Vandet.
A. L.
Myrobalanblomme, Prunus cerasifera (se
der) eller P. Myrobalana, gaar oftest her i
Danmark under det fejle Navn »Mirabelle«, der er
det rigtige Navn paa en Blommegruppe, hvoraf der
dyrkes i ret store Mængder, især til Tørring og
Henkogning, i Mellem-Europa og navnlig i
Nord-Frankrig nogle Sorter som Stor fra Nancy,
Raugheri’s gule, Dobbelt
Herrenhauser-Mirabelle o. fl.; disse er prøvede
her i Danmark; men selv under gode Forhold kan
de ikke nær maale sig med vore almindeligt
dyrkede Sorter; Træerne er svagt voksende og lidet
haardføre, saa de er i det Hele uden Værd for os.
Derimod er Myrobalanblomme eller som den paa
Dansk meget passende kaldes
Kirsebærblomme, værdifuld baade som Lætræ under ikke alt
for barske Forhold og som frugtbærende, idet den
ofte bærer en meget rig Høst (100-150 kg pr.
Træ er ikke ualmindeligt) af særlig til Tørring,
Kompot og Mos fortrinlige Frugter, der i Udseende
kan ligne Spisekirsebær noget, medens Smagen som
raa oftest er lidt flov, blommeagtig; der er
forskellige Former (runde, hjerteformede, ovale) og
Størrelser samt Farver, lige fra lyst hvidgule, til
mørkegule med rød Solside, grønlige, lyserøde, mørkerøde,
blaalige og næsten sorte; de gule har oftest ret
tørt Kød, medens de rødlige er mere saftfulde og
velsmagende. Formeres de ved Saaning, varierer
de en Del, navnlig efter Krydsning, medens de
efter »Renavl« holder sig ret ensartede og ægte,
hvilket ubetinget burde overholdes ved Saaning
til Grundstammer. Til Læplantning er det mindre
vigtigt. M. er haardfør, ret vindfør,
hurtigvoksende som ung og nøjsom; den danner et tæt busket,
lille Træ, der bliver 4-5 m højt. Egner sig godt
til at staa som enkelt Lærække om mindre
Haver eller som inderste Række i bredere Læbælter;
plantes dertil i 1,50 m Afstand og hveranden
ryddes senere. I de senere Aar formeres flere
værdifulde Sorter ved Okulation; dette gaar let;
Træerne vokser hurtigt og kan ofte begynde at bære
som 3-4-aarige. Særlig de tidligmodne Sorter
giver en søgt Torvefrugt. Plantes forædlede Træer
med 3-4 m Afstand og med midlertidig
Mellemplantning af 2-3 Frømyrobalaner, faar man
hurtigt Læ. M. kræver sund, kalkrig Jord, ellers
dør de ofte i en ung Alder. Beskæring
indskrænkes til Udtynding af særlig tætte eller krydsende
Grene. Da den blomstrer meget tidligt, ødelægges
Blomsterne i enkelte Aar af Nattefrost, hvorfor
Høsten ofte slaar fejl i Frostegne. Den egner sig
ogsaa udmærket til høje, hurtigvoksende Hække;
plantes dertil med 35-50 cm Afstand; taaler godt
Nedskæring og Klipning, saa den kan blive meget
tæt, men bærer da kun lidt eller intet, hvorfor
man undertiden lader enkelte kraftige Skud, med
ens Mellemrum, vokse frit op og danne Kroner
over Hækken. Stenfrugtskimmel kan angribe den,
og den hjemsøges ofte stærkt af Ringspindere.
H. G—m.
Myrrhis se Spansk Kørvel.
Myrsiphyllum se Medeola.
Myrte se Myrtus.
Myrtus (Myrtaceæ). M. communis L.,
Middelhavslandene, Koldhusplante. Der findes
forskellige Former, som væsentligst afviger fra
hverandre ved Bladenes Form og Størrelse. Foruden selve
Arten er de almindeligst dyrkede Former M. c.
italica med opret, kraftig Vækst og tilspidsede
Blade og M. c. minima (M. c. microphylla) med
svagere Vækst og smaa Blade. M. dyrkes navnlig
til Afskæring af Aarsskuddene, der anvendes til
Brudekranse o. l., men tildannes ofte med
Stamme og Krone til Anvendelse som Potteplante. M.
Ugnii Mol. (Eugenia Ugnii Hook.), Chili. Saavel
Bladene som de rosenrøde Blomster er vellugtende.
Om Efteraaret er Busken især meget smuk med
sine røde, aromatisk søde Bær, der er meget
yndede i Plantens Hjemstavn. Kultur:
Formering sker ved Stiklinger i Aug. paa halvvarmt
Varmebed og med Overvintring i Koldhus eller i
Jan.-Febr. i Formeringsbedet eller paa Varmebed.
De unge Planter plantes om Foraaret i Potter eller
frit ud paa et af brugt Varmebed, hvor de
efterhaanden vænnes til Luften, indtil Vinduet helt
kan aftages. For at faa buskede Planter knibes
Spidsen af de unge Planter, hvilket ved
Tiltrækning af stammede Eksemplarer dog udsættes, indtil
den ønskede Stammehøjde er naaet. Naar man vil
tiltrække stammede Planter, maa man give nogen
Undervarme for at fremskynde Væksten i Højden,
og Sideskuddene fjernes, indtil Stammehøjden er
naaet. Indplantning finder Sted i Aug., og
Planterne holdes derefter under Glas paa et afbrugt
Varmebed, dels for at fremme Rod væksten, dels
fordi Bladene ellers let i kølige Nætter antager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
