Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Myrtus
- Myzus
- Mælkesyrebakterie
- Mätare
- Møl
- Mølplanten
- Mønje
- Möss
- Naalelus
- Naaletræer
- Nægelia
- Naftalin
- Narcissus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en brunlig Farve, der gør Løvet mindre
anvendeligt. Overvintring sker i Koldhus med lav
Temperatur og rigelig Luft i mildt Vejr. Planter, der
bar været anvendte til Afskæring, udplantes
ligesom de unge Planter om Foraaret paa et afbrugt
Varmebed og indplantes i Slutningen af Aug. Naar
Aarsskuddene ikke afskæres, og de er
tilstrækkeligt kraftige, dannes der i Bladhjørnerne
Blomsterknopper, som udfolder sig næste Sommer.
Jordblanding: Varmebedsjord,. Græstørvjord og Sand.
P. F.
Myzus se Kirsebær- og Ribsbladlus.
Mælkesyrebakterie se Sygdomme paa
Konserves.
Mätare (s.) se Maalere.
Møl, malar (s.) (Tineidæ), yderst smaa
Sommerfugle med lancetformede, af lange Haarfrynser
kantede Vinger. Flere af disse Arter er som
Larver svære Skadedyr, se f. Eks. Blommemøl,
bredvinget Æblemøl, Kaalmøl, Æblemøl, Ribsmøl m. fl.
A. T.
Mølplanten se Plectranthus.
Mønje se Skovtræers og Lætræers
Formering og Tiltrækning.
Möss (s.) se under Rotter.
N.
Naalelus, barrlöss (s.) (Chermesidæ) er en Slags
Lus, beslægtet med Bladlusene, men let kendelige
fra disse derved, at Æglægning altid finder Sted.
Dyrene er desuden betydelig mindre og har ikke
saa stor Bevægelighed som Bladlusene. Naalelusene
forekommer udelukkende paa Naaletræer og
fortrinsvis paa Gran. Paa Rødgran foraarsager visse
Arter Galledannelser, som noget minder om Kogler
eller smaa Ananasfrugter. Det sker paa den
Maade, at en angreben Naal svulmer op ved Grunden,
og mange saadanne Naale slutter sig let sammen.
Indeni »Koglen« findes smaa Rum, i hvilke en
Generation Naalelus udvikles. Naar Dyrene er
fuldvoksne, tørrer »Koglen«, hvorved smaa
tværstillede Rum aabner sig paa Siderne af den og
slipper Dyrene ud; disse kan undertiden forblive paa
Granen og der blive Ophav til en ny Generation,
eller ogsaa udvandrer de. En Art flytter til
Lærketræer, en anden til Ædelgran. Paa disse
afstedkommes aldrig koglelignende Galledannelser.
Dyrene sidder under en mer eller mindre rig
uldagtig Voksmasse paa Stammer, Grene og Naale;
paa disse gør de om Foraaret megen Skade, da de
i store Skarer angriber de nyudsprungne Naale.
De ovennævnte »Kogler« dræber Skuddene, hvis
de helt omslutter disse, eller misdanner, krummer
dem, hvis de er ensidige. En Rigdom paa »Kogler«
kan altsaa i høj Grad misklæde eller skade en
ung Gran. De paa Ædelgranerne optrædende Lus
har dog endnu større økonomisk Betydning.
Koglerne afklippes, saa vidt det kan ske, inden de
aabnes; de angrebne Ædelgran sprøjtes gentagne
Gange med stærkt nikotinholdige Sprøjtemidler,
forsaavidt man ikke foretrækker ved Brænding at
uskadeliggøre angrebne Træer for at hindre
Skadedyrenes Udbredelse i f. Eks. Planteskolerne.
A. T.
Naaletræer se Løvtræer samt under de
enkelte Slægter, Forædling, Stikning og
Træplanters Tiltrækning.
Nægelia (Gesneraceæ), Varmhus. Denne Slægt,
der er udskilt fra Gesnera, har til Forskel fra
denne ikke egentlige Knolde, men skællede
Rhizomer, nærmest i Lighed med Rhizomerne hos
Achimenes og Tydæa. De oprindelige Arter har
alle hjemme i Meksiko og Mellemamerika. Det er
Planter af fra 40 cm indtil c. 1 m Højde, der har
opret Stængel med modsatte, mest hjerteformede
og haarede, ofte smukt tegnede Blade. Blomsterne,
der er skævt klokkeformede og i smukke Farver,
er samlede i en bladløs, endestillet Klase. N.
cinnabarina Lind. har tæt, fløjlsagtig, rød
Haarbeklædning paa Stængel og Blade, karminrøde
Aarer og cinnoberrøde Blomster med mørkere
Punktering i Svælget. N. fulgida Ortg., grønne
Blade og skarlagenrøde Blomster. N.
multiflora Hook. (N. amabilis Decne.), mørkegrønne
Blade, hvide Blomster med gult Svælg. N.
zebrina Rgl., smukke fløjlsagtige Blade med
mørkpurpur Aarer, Blomsterne skarlagenrøde paa
Oversiden, gule paa Undersiden og indvendig, samt
mørkt punkteret Svælg. Der findes en Mængde
smukke Kulturformer, der mest er fremstaaede
ved Krydsning mellem disse to sidste Arter, de
saakaldte Nægeliahybrider. Desuden Bastarden
mellem N. og Achimenes, N. picturata hort.
Kultur: Hvad Formering, Overvintring og den
øvrige Kultur angaar, kan i alt væsentligt
henvises til Achimenes. Rhizomerne omlægges som
Regel i Marts-April til Blomstring i
Eftersommeren, men man behøver, naar det er store,
blomsterdygtige Rhizomer, kun at lægge én i en Potte,
af de mindre 3.
M. H.
Naftalin beskytter til en vis Grad mod Angreb
af Skadeinsekter. Saaledes er det f. Eks. et godt
Beskyttelsesmiddel for Pelsvarer, Overtøj og desl.
mod Møl. I det fri har N. ikke fundet saa stor
Anvendelse, men det anses som et forholdsvis godt
Middel mod Gulerodsfluer, Løgfluer m. m., naar
den strøs over Bedene, 1 kg anses tilstrækkeligt
for 50 m2. Bestrøningen maa imidlertid gentages
flere Gange i den Tid. Fluerne lægger Æg.
A. T.
Narcissus (Amaryllidaceæ), Narcis, er
Løg-Vækster med linieformede eller trinde, traadformede
Blade og bladløse, enblomstrede, sjældnere
flerblomstrede Blomsterskafter. Blomsten har 6 ens gule
eller hvide Blosterblade og et sambladet Bibloster
(Bikrone). Navnlig ved kunstig Hybridisering er
der opstaaet en Mængde Sorter, som i mange
Henseender overgaar Hovedarterne i Skønhed og har
bidraget til at gøre Slægten til en ganske
fortrinlig Gruppe af Haveplanter. Medens Englænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0153.html